Blå panik: De fægter i blinde efter en ny vindersag

En ansvarlig økonomi og en stram udlændingepolitik har været borgerlige mærkesager i mere end 20 år. Nu har de sejret sig selv ihjel

Hvorfor står blå blok ikke sammen om denne oplagte, borgerlige politik, spørger ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Hvorfor står blå blok ikke sammen om denne oplagte, borgerlige politik, spørger ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Lars Pauli

LEDER:En meningsmåling i denne uge viser, at blå blok er tæt på at kunne vinde det snarlige folketingsvalg.

Ja, du læste rigtigt.

Det borgerlige Danmark er splittet til atomer mellem partier og personer, der slås mere indbyrdes end mod den røde fløj, og det eneste, de byder ind med i fællesskab, er kritik af statsministeren. Men det synes altså at være nok for en voksende del af vælgerne.

Nu er der ikke noget nyt i, at danskernes tålmodighed med regeringer er forholdsvis kort. Ved de forrige tre valg er magten skiftet fra blå til rød (2011), fra rød til blå (2015) og tilbage igen fra blå til rød (2019).

Men det er grundlæggende usundt, hvis magtskifter i Danmark sker på grund af træthed over den til enhver tid siddende regering, og ikke fordi oppositionen tilbyder en ny og mere attraktiv politisk retning.

Udfordringen for de borgerlige i dag er, at deres to tungeste politiske budskaber gennem de seneste årtier ikke længere er deres alene. Fra SF til Nye Borgerlige er der enighed om at føre en nogenlunde ansvarlig, økonomisk politik og en stram udlændingepolitik.

Det borgerlige Danmark har på de områder sejret sig ihjel og fægter nu i blinde efter en ny vare, de kan tilbyde vælgerne:

Lars Løkke forsøger at gøre et bredt samarbejde hen over midten til en vindersag. Men et bredt samarbejde om hvad?

Liberal Alliance prøver med anti-wokeness. Men hvem uden for universitetsmiljøerne går op i det?

De Konservative og Venstre lurepasser. Jakob Ellemann-Jensen er endda løbet fra sin kritik af Arne-pensionen, en ellers oplagt borgerlig kampplads.

Imens rider DF, Nye Borgerlige og Inger Støjberg endnu engang den aldrende udlændingekrikke. Det er ren symbolpolitik og en ringe hjælp for erhvervslivet, som skriger på hænder.

Men der findes jo en oplagt vej at gå for de borgerlige. Hvorfor hører vi dem ikke sige, at vokseværket i den offentlige sektor må stoppe, at den enkelte dansker skal opleve mere frihed, og at et styrket erhvervsliv er nødvendigt for at finansiere velfærden?

En blå blok burde kunne blive enige om at øge konkurrencen om opgaverne, at give borgerne mere frie valg inden for uddannelse, sundhed og ældrepleje, at mindske antallet af kolde hænder, at åbne for efterspurgt, udenlandsk arbejdskraft og at bruge det ekstra råderum til at mindske skatterne for alle, for eksempel med lavere bundskat.

Men meget få i blå blok synes at have modet til at kæmpe for så klare borgerlige værdier. De er tilsyneladende bange for, at vælgerne ikke er med på større forandringer.

Det fører jo så til et lidt trist spørgsmål: Hvad kan det borgerlige Danmark egentlig bruge blå blok til?

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.