Boligstøtte er en gang slatten valgflæsk

Venstre er kommet med et boligudspil, der skal lette førstegangskøberes entre på boligmarkedet. Timingen er dog elendig - og udspillet synes dermed mest at være et indspark i valgkampen

Nyt boligudspil fra Venstre minder mest af alt om en gang slatten valgflæsk for at gøre hoserne grønne over for yngre vælgere med boligdrømme, mener Jens Peter Svarrer, redaktionschef hos Nordjyske. Arkivfoto: Bente Poder

Det skal være lettere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

Sådan lyder meldingen fra Venstre, der mandag kom på banen med et nyt udspil.

Tanken er, at alle skal kunne oprette en boligopsparingskonto, som er øremærket til køb af den første ejerbolig. Der kan maksimalt indsættes 50.000 kroner om året i fem år. Oven i skal staten så lægge et fradrag med en værdi på 20 procent.

Det vil sige, at der ligger en skattegevinst på 50.000 kroner pr. snude og venter ved fuld udnyttelse af ordningen. Og er der tale om et par ligger der altså op til 100.000 kroner ekstra at spille ind i puljen til en investering i egen bolig.

I den perfekte verden rummer forslaget en god intention: Førstegangskøbere - ikke mindst unge - der har udfordringer med at komme i gang som boligejere får direkte økonomisk støtte til projektet - og dermed lettere adgang.

De lærer samtidig, at det har en omkostning at købe egen bolig, at det kræver en evne til at være målrettet og spare op over tid for at få råd til at realisere drømmene om at komme under eget tag.

Problemet er blot, at verden ikke er perfekt - og da slet ikke på boligmarkedet.

Boligpriserne i de større byer, særligt København, er rekordhøje. Og det har flere gange fået Nationalbanken til at advare om en potentiel boligboble.

Og en ordning, der vil give flere mulighed for at lægge billet ind på en bolig, vil alt andet lige være med til at hæve priserne yderligere - og det endda med statstilskud. Og så er vi ikke engang blot lige vidt, men reelt dårligere stillet end i dag.

Venstre vil modvirke den potentielt negative spiral ved at bruge millioner på støtte til nybyggeri. I alt 122.000 boliger har partiet på tegnebrættet. Den plan kan muligvis holde i teorien, men den er sårbar på den konkrete udførsel og dermed risikabel i forhold til udviklingen i boligpriserne.

Derfor vender tommelfingeren alt i alt ned for Venstres boligudspil.

Timingen synes elendig i forhold til de faktiske forhold med et højt prisniveau på boligmarkedet. Her er der ikke grund til at spille hasard og puste yderligere luft i en mulig sprængfarlig boligboble - oven i købet på samfundets regning.

Spørgsmålet er, om lanceringen ikke kun er programsat i forhold til en (formentlig) nært forestående valgkamp, hvor partiet gerne vil gøre sine hoser grønne i over for de yngre vælgere i de større byer.

Det er ikke den rigtige bevæggrund for at komme pressede købere til undsætning på et spændt marked.

Det minder mest af alt om en slatten gang valgflæsk.