De tjente millioner af kroner på deres auktionshus Lauritz.com og mængede sig med de kendte og royale. Førte sig frem i Skagen i uge 29. På et gods i Sverige. Og vinslottet i Sydfrankrig.

Desværre for de mange tusinde kunder og kreditorer, som i dag står tilbage med en lang næse, viste det sig, at Lauritz-parret havde indstillet deres moralske kompas pilskævt. 

De førte sig frem for lånte penge. Overtræk og skalkeskjul.

Indtil det hele kollapsede i en sky af ubetalte regninger.

Tilbage står en vigtig pointe.

Over de seneste måneder har erhvervsmediet Finans dygtigt afdækket, hvordan Mette og Bengt Sundstrøm sammen med den øvrige ledelse kørte bizar vanvidskørsel med Lauritz.com.

Direkte over for rødt. Uden på noget tidspunkt at sænke farten.

Fortrolige bestyrelsesreferater og intern korrespondance afslører en skov af advarselsflag, som ledelsen ignorerede højt og flot i ræset mod afgrunden, og hvad værre er:

Mette og Bengt Sundstrøm vidste, at det, de havde gang i, var helt galt.

For eksempel da de brugte kundernes penge som kassekredit og løbende udvidede den tidsperiode, man som sælger blev lovet at få sine penge udbetalt i.

Først fra 30 til 40 bankdage. Så 60 bankdage. Og til sidst intet løfte om noget som helst – bare at pengene kom ”hurtigst muligt.”

De kom bare aldrig.

Undervejs trak Bengt Sundstrøm som hovedejer næsten 100 millioner kroner ud af det nødlidende auktionshus, og da korthuset væltede, søgte han og hustruen tilflugt på vinslottet i Sydfrankrig.

Behageligt langt væk fra de tusindvis af kunder, der havde indleveret og solgt arvestykker, møbler, smykker og familiesølvtøj, og som nu stod rasende og fortvivlede tilbage.

Kuratorerne i konkursboet mener, at Bengt og Mette Sundstrøm sammen med den tidligere finansdirektør Preben Lindgaard og bestyrelsesmedlem Tue Byskov Bøtkjær, skal i konkurskarantæne for ”groft uforsvarlig forretningsførelse.”

Man fristes til at sige, at den formulering lyder som en underdrivelse.

Hele sagen om Lauritz.com, og de vanvittige dispositioner, som ledelsen traf for kundernes penge, kalder på et juridisk efterspil. En tilbundsgående granskning, så der kan placeres et retmæssigt ansvar.

At leve på 1. klasse er hårdt arbejde. Især når det kræver, at man listigt og kontinuerligt malker sine kunder, sylter kreditorer og holder sin bestyrelse hen med lovning om velhavende investorer, der står klar i kulissen til at redde den synkende skude.

Velvidende at det er fugle på taget. Et fatamorgana.

Desto mere absurde fremstår i dag de mange billeder og opslag på sociale medier, hvor Sundstrøm-parret nyder luksuslivet og ferierer med de kongelige.

Mon de selv kan se det? Absurditeten? Man tvivler.

Og det er næsten det værste af det hele.