Derfor er der brug for flere som Anne

En god rollemodel kan ikke undervurderes. Og de er ikke en selvfølge i et samfund, hvor vi efterhånden er så optagede af os selv, at vi glemmer at kigge på dem, vi har omkring os

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Foto: Torben Hansen.</i>

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. Foto: Torben Hansen.

LEDER:Det siges, at børn skal kunne se op til deres forældre og bruge dem som rollemodeller, der får drømme, visioner og tro på egne evner til at vokse.

Men når forældre ikke magter det, er der brug for, at de unge mennesker har andre at se op til. I et stadig mere individualiseret samfund, hvor mange har travlt nok med deres eget, kan det gøre en kæmpe forskel, når nogen tager sig tid til at være noget for andre.

I sidste ende kan det afgøre, om et ungt menneske – i samfundets øjne – lykkes i livet.

Det er den 25-årige Rosa Sulaiman, som Nordjyske for nylig portrætterede, et strålende eksempel på. Hun er mønsterbryder i ordets bedste forstand, opvokset i Bispehavens beton og med kurdiske flygtningeforældre så traumatiserede, at de blev tildelt førtidspension og mere eller mindre koblet af samfundet. De fik aldrig rigtig fat.

Derfor blev det afgørende for Rosa Sulaiman, at hun i overbygningsklasserne i folkeskolen fik en mentor ved navn Anne. Hun viste den unge ”ghettopige” nye veje, fodrede hendes ambitioner og opfordrede hende til at blive politisk aktiv.

På den måde blev Anne vital for et ungt menneskes livssyn. Hun sporede Rosa Sulaiman ind på den vej, der i dag har bragt hende til byrådet i Aalborg, hvor den velintegrerede mønsterbryder er talerør for særligt unge kvinder.

Og dermed selv er blevet en rollemodel. Det er stærkt.

I nutidens samfund har vi travlt med at sige til de unge, at de skal lære at klare sig selv. At de skal tage ansvar og skabe deres egne livsforløb, normer, værdier og karriere. At de skal blive til noget og tjene et samfundsnyttigt formål, som specifikt opfylder de behov, vi efterspørger. At de skal finde sig selv. Gerne hurtigt og effektivt, tak.

Men mange, hvis ikke de fleste, unge mennesker har brug for nogen at spejle sig i, hvis de skal nå dertil. De har brug for, at nogen ser og hører dem og tager sig tid til at hjælpe dem på vej.

Det er ikke en selvfølge i et samfund, hvor vi efterhånden er så optagede af os selv, at vi glemmer at kigge på dem, vi har omkring os. Derfor er der grund til at hylde typer som Anne.

Mentorer, rollemodeller, kald det hvad du vil. I tilfældet med Anne var der blot tale om et menneske, som tog en ung kvinde med livets forudsætninger imod sig med på museum, i biografen og på lange gåture, hvor de bare snakkede. Om stort og småt. Og om hvad Rosa Sulaiman ville med sit liv.

En god rollemodel kan ikke undervurderes. Så vælg dem med omhu.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.