Din arbejdsgiver skal ikke betale for, at smørret er blevet dyrere

LEDER:Når priserne i samfundet stiger med største kraft i næsten 40 år, er det ikke så underligt, hvis lønmodtagere går til dette års lokale lønforhandlinger med krav om betydelige lønhop.

Det skulle der også være plads til, for på trods af corona, krig, stigende renter og inflation står dansk økonomi stærkt. Der er solide overskud på betalingsbalancen. Virksomheder præsterer det ene store overskud efter det andet. Beskæftigelsen er høj og ledigheden lav.

Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomheder må betale den nødvendige pris for at tiltrække dygtige medarbejdere – og fastholde de eksisterende.

Men forud for lønforhandlingerne er der også behov for at fastslå noget, som muligvis skurrer i manges ører, men ikke desto mindre er sandt.

For selvom det gør ondt at se sin realløn skrumpe, er det i sidste ende ikke arbejdsgiverens opgave at kompensere for det. Du får løn, ikke lommepenge, og værdien af dit arbejde bliver ikke en anden, fordi en liter mælk, benzin eller en pakke smør koster mere end tidligere. Groft sagt.

Derfor bør lønforhandlingerne ikke tage udgangspunkt i den generelle prisudvikling i samfundet, men i de ansattes indsats og værdi og virksomhedens situation. Man argumenterer jo heller ikke for stagnerende løn, når inflationen står stille.

Insisterer man på, at inflationen spiller en afgørende rolle for den passende størrelse på ens løncheck, er der en anden misforståelse, vi skal have ryddet af vejen. I det hele taget har de fleste nemlig en opfattelse af, at priserne stiger meget mere, end de reelt gør.

De seneste tal for danskernes syn på inflationen viser, at danskerne i snit svarer, at priserne er steget med 14 procent det seneste år. Næsten det dobbelte af den reelle inflation.

Den væsentligste årsag er, at folk lægger mest mærke til prisen på ting, de køber ofte – særligt fødevarer, som kun udgør 12 procent af en gennemsnitlig husholdnings forbrug, men en langt større del af folks opfattelse af priserne.

Og når vi tror, at priserne stiger meget mere, end de egentlig gør, er vi også tilbøjelige til at kræve væsentligt mere i løn. Det vil i sig selv betyde, at priserne stiger mere – og så har vi balladen.

Derfor er det nødvendigt med en realistisk opfattelse af prisudviklingen i samfundet og en saglig vurdering af, hvor meget inflationen skal spille ind på lønniveauet. Virksomhederne oplever jo også, at omkostningerne stiger kraftigt, hvad enten det er råvarer, komponenter eller energi. Situationen er usikker for mange.

Når det er sagt, er en periode med tiltagende lønpres ikke urimelig. Medarbejderne er afgørende for værdiskabelsen i virksomhederne, og når der er kamp om de dygtige hoveder, er det klart, at det også skal smitte af på lønnen.