Drengene får for lidt ud af skolen. Og det er ikke deres egen skyld

Drengene kommer længere og længere bagud i skolesystemet i forhold til pigerne. Det giver dem dårligere undervisningsforløb og færre muligheder, når de skal videreuddanne sig og i job. Det kræver en ændring af rammerne for undervisningen i skolen, for målet må være ens muligheder for alle

Skolesystemet tilgodeser generelt pigerne, der ifølge rektor Ole Droob, Hasseris Gymnasium, er bedre til at sidde stille, fordybe sig og repetere end drengene.  <i>Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix</i>

Skolesystemet tilgodeser generelt pigerne, der ifølge rektor Ole Droob, Hasseris Gymnasium, er bedre til at sidde stille, fordybe sig og repetere end drengene.  Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

LEDER:Når det gælder vejen til uddannelse og fremtidige jobmuligheder, har de unge mænd det langt sværere end kvinderne.

Drengene klarer sig nemlig generelt dårligere fagligt gennem folkeskolen og ungdomsuddannelserne end pigerne. Og det giver dem færre adgangsbilletter, når de skal vælge en videregående uddannelse.

Helt konkret er mændenes karaktergennemsnit 0,8 point lavere end kvindernes. Og det giver dem reelt adgang til hele 65 færre videregående uddannelser end kvinderne. Og forskellen på karakterfronten er firdoblet siden 2005.

Det er Ole Droob, rektor på Hasseris Gymnasium i Aalborg, som har lagt tallene frem i et indlæg på vigeur.dk.

Han ser udviklingen som negativ og alvorlig. Og vi kan kun være enige.

Når det gælder dannelse og uddannelse, bør vi som samfund have som mål, at mulighederne er ens for alle.

Vi kan selvfølgelig ikke alle opnå det samme i livet. Men vi kan ikke have et uddannelsessystem, hvor den ene halvdel af deltagerne generelt og vedholdende sakker bagud i forhold til den anden.

Så er der noget galt i tilgangen til det at lære. Og danne sig.

Ifølge Ole Droob er det lige præcis det, der er. Noget galt. Rektoren påpeger, at vi i stigende grad har fået strikket et uddannelsessystem sammen - lige fra folkeskolen og frem - som tilgodeser evnen til at sidde stille, fordybe sig og repetere.

Og uden at det skal udvikle sig til en køns- og identitetspolitisk diskussion er det netop her, pigerne (generelt) har en styrke og drengene (generelt) en svaghed i skolesammenhæng: Drengene er ofte senere udviklede end pigerne, har mere krudt i bagdelen og har gerne et behov for at være fysiske i deres indlæring.

De render derfor let ind i flere konflikter med lærerne, bliver stemplet som urolige eller for dovne. Og det er ikke ligefrem den bedste gødning for at spire og vokse i skolesystemet. Tværtimod er kimen lagt til at sakke bagud fagligt og for at få for lidt ud at timerne på skolebænken - og dermed begrænse fremtidsmulighederne.

Løsningen er nok nemmere at påpege end at gennemføre.

I bund og grund handler det om at sikre en læreruddannelse og nogle rammer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, som skaber plads til at differentiere undervisningen, så den er optimal, udviklende og positivt dannende både for "de stille piger" og "de vilde drenge".

Men det kræver både penge og en fintfølende evne til at reformere uden at deformere skolesystemet. Og det er ikke ligefrem her, politikerne på Christiansborg har brilleret tidligere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.