Er der en voksen til stede? SAS’ dødskamp bør have én udgang

Slut med at kaste gode penge efter dårlige. SAS må tage et endeligt opgør med fortiden – og tilpasse sig fremtiden, skriver erhvervsredaktør

Peter Munk Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Foto: Torben Hansen.</i>

Peter Munk Simonsen, erhvervsredaktør. Foto: Torben Hansen.

LEDER:Situationen i det konkurstruede flyselskab SAS minder efterhånden om en børnehave, hvor alle voksne er gået hjem og har overladt kontrollen til børnene.

Endnu et trættende opgør mellem ledelsen i SAS og dets piloter har sendt det kriseramte luftfartsselskab ud i en regulær dødskamp, som sidste uge tvang SAS til at søge om konkursbeskyttelse – et pænere ord for betalingsstandsning.

Og mens tusindvis af SAS-kunder er strandet i sydens sol og ikke ved, hvordan de skal komme hjem, har både ledelsen og de strejkende ansatte mest af alt travlt med at reklamere for, hvorfor modparten ene og alene er skyld i selskabets lidelser.

Svaret på, om SAS-ledelsen er urimelig, eller piloterne er forkælede og ude af trit med virkeligheden, skal nok findes et sted midt imellem. Men sandheden er, at ingen – hverken ledelsen eller piloterne – kan være dette bekendt.

Ingen er tjent med konflikten og dens følgevirkninger. Særligt ikke når vi taler om et selskab, der er en del af den kritiske infrastruktur, og når det endda sker på det mest kritiske tidspunkt af alle; sommersæsonen.

Det var i sandhed den sikre vej til at udslette kundernes sidste rest af goodwill for det stolte flyselskab.

Faktum er, at ledelsen i SAS står med en nærmest umulig opgave foran sig. Ikke blot skal man forhandle ny overenskomst med stridslystne piloter og dernæst andre medarbejdergrupper, som måske, måske ikke, er lige så uvillige til at give afkald på hårdt tilkæmpede rettigheder og bidrage til SAS’ overlevelse.

Ledelsen skal også finde årlige besparelser for milliarder af kroner, få kreditorer til at sløjfe store summer gæld og overbevise investorer om at skyde penge i et selskab, hvis nuværende forretningsmodel er svær at få øje på – også fremover.

Held og lykke.

Alt for mange gange har skiftende ledelser i SAS beroet sig på velvillige milliardtilskud fra skatteyderne i Sverige, Norge og Danmark. Den nødvendige udgang af krisen i SAS – og strejke nummer seks på 12 år – er, at det simpelthen må være slut. Hvorfor blive ved med at kaste gode penge efter dårlige?

Som hovedaktionær har finansminister Nicolai Wammen (S) sagt, at den danske stat kun kommer med kapital, hvis private investorer også gør det. Stå venligst fast på det.

Skulle det lykkes at afværge et kollaps, er det SAS’ bydende pligt at skabe en kommercielt bæredygtig forretning, der ikke martres af strejker i tide og utide og skal have økonomiske håndsrækninger en masse.

Og så må alle, selv ældre SAS-piloter med velbjergede rettigheder, forstå, at det er afgørende for flyselskabets fremtid at tilpasse sig den nye verden, vi lever i. En verden med færre forretningsrejsende, som SAS har mange af, og konkurrenter med lavere og langt mere effektive omkostningsstrukturer.

Ellers er SAS fortid. Og så lukker og slukker den sidste pilot.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.