Et grundlovsønske til regeringen: Hold snitterne væk

Det nye medieforlig er en hjælp til at undgå nyhedsørkener. Men det er demokratisk uholdbart, at politikerne i stigende grad hjælper de medier, de kan lide – og lukker dem, de ikke kan lide

Vi skal ikke ønske os nyhedsørkener i Danmark, som vi ser det i andre lande. Det river de mindre samfund fra hinanden, når politikere, virksomheder og andre beslutningstagere kan operere uden en vagthund til at holde lidt opsyn. Demokratistøtte er en hjælp til at undgå det, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Vi skal ikke ønske os nyhedsørkener i Danmark, som vi ser det i andre lande. Det river de mindre samfund fra hinanden, når politikere, virksomheder og andre beslutningstagere kan operere uden en vagthund til at holde lidt opsyn. Demokratistøtte er en hjælp til at undgå det, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Lars Pauli

MEDIEFORLIG:Paragraf 77 i grundloven er en af de største gaver, et civiliseret samfund kan give os.

Paragraf 77 giver os alle ret at udtrykke og offentliggøre vores tanker, dog under ansvar for domstolene.

Takket være paragraf 77 kan mine redaktørkolleger og jeg hver eneste dag skrive en leder som denne i Nordjyske. Ligesom du og enhver anden læser har ret til at gå i flæsket på os, hvis I er uenige i det, vi skriver.

I Danmark sikrer grundloven ytringsfriheden, og nærstuderer man paragraf 77, forstår man hurtigt, at grundlovens fædre ønskede at værne om de frie og uafhængige medier. Adskillelsen mellem kongemagt og medier var selve ånden i paragraf 77, da loven blev skrevet tilbage i 1849, og i dag betyder det populært sagt, at politikere og stat skal holde snitterne væk fra medierne.

Grundloven forhindrer nemlig censur. Ingen politiker eller embedsmand må eller kan forhindre udgivelsen af en artikel eller en udsendelse, selv om de er rygende uenige i dens indhold. De kan forsøge at overbevise en domstol om, at artiklen er skadelig og skal holdes tilbage, men det kræver en meget tung bevisbyrde, og det lykkes heldigvis meget sjældent.

I dag fylder grundloven 173 år. Det er demokratiets festdag. En dag, hvor vi reflekterer over, om de rettigheder, vi i fællesskab har givet hinanden, stadig er i fuld vigør. Det lyder højstemt, og i de senere år er grundlovsdag nok for de fleste blevet en lidt træt rutine, for det går jo meget godt med friheden.

Men det er anderledes i år. Vi ser i Ukraine, at frihedsrettigheder ikke er noget, vi kan tage for givet – end ikke her i Europa. Frihed er noget, der skal forsvares. Vi gennemgår en brat opvågnen, som omfatter alle generationer. Senest demonstreret med det overvældende flertal bag afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i onsdags.

Derfor er reflektion så vigtig på denne grundlovsdag, for også herhjemme er der en slange i paradiset, som vi alle bør være på vagt for. Slangen er politikernes stigende lyst til at kontrollere medierne. Vi så det med det skammelige overgreb på Radio 24syv for nogle år siden, og vi ser det nu igen udført på uskøn vis i det nye medieforlig mellem regeringen og dens støttepartier.

Jeg er principielt imod mediestøtte. Statslige tilskud til medier er ikke en idé, som grundlovens fædre har fostret. Men partierne bag medieforliget ønsker at sikre de regionale og lokale medier gennem en økonomisk demokratistøtte, og det giver god mening i en tid, hvor det lokale nyhedsudbud er særligt presset af annonceflugten til internationale konkurrenter som Facebook og Google. Vi skal ikke ønske os nyhedsørkener i Danmark, som vi ser det i andre lande. Det river de mindre samfund fra hinanden, når politikere, virksomheder og andre beslutningstagere kan operere uden en vagthund til at holde lidt opsyn. Demokratistøtte er en hjælp til at undgå det.

Men støtten må gives med respekt for armslængdeprincippet, og her kniber det. Tre eksempler: Mens de private, landsdækkende medier skæres i støtten, skal DR tilføres ekstra 100 millioner kroner. Bare fordi. For første gang er to private medier ved navn sikret økonomisk støtte, uden at de skal gennemgå en ansøgningsproces som alle andre. Også bare fordi. Og endelig har det nye Radio 24syv – det tidligere Loud – allerede fået besked om, at støtten forsvinder efter 2024. Fordi De Radikale ikke kan lide dem.

Det er uholdbart, at skiftende politiske flertal med største selvfølgelighed tilgodeser egne darlings i medieverdenen og straffer andre – ja, endda helt lukker dem. Ikke alene skaber det usikkerhed i branchen; Det er i direkte modstrid med armslængdeprincippet og dermed ånden i grundlovens paragraf 77, og vores demokrati slår revner, når det sker.

Lad det være beskeden til politikerne på denne festdag: Lav nu et bredt medieforlig, som skaber ro og gennemsigtighed. Og hold så ellers snitterne væk.

God grundlovsdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.