Facebook har ry for at splitte os, men 3,3 millioner danskere kan vel ikke tage fejl?

Facebook samler danskerne i mere end 5000 borgerdrevne, digitale medborgerhuse, viser en ny og interessant kortlægning fra TrygFonden.

Undersøgelsen blev offentliggjort her i påsken, hvilket der ligger en lille symbolik i. Folkekirken er et af de største fællesskaber, vi har, og uanset hvor højt eller lavt på skalaen for tro, vi hver især ligger, er de fleste danskere fortsat medlemmer af Folkekirken i et mere eller mindre bevidst ønske om at være en del af det kristne fællesskab.

Facebook giver os på samme måde noget, vi gerne vil være en del af. Vi ved godt, der er grund til at være kritiske over for de nyheder, der spredes på sociale medier, og tonen kan være ubehagelig, men de fleste danskere forbliver ikke desto mindre i det digitale fællesskab. TrygFonden estimerer, at 3,3 millioner danskere har været aktive i de digitale medborgerhuse i 2020.

Begrebet ’digitalt medborgerhus’ er TrygFondens opfindelse, og det er virkelig præcist og godt fundet på. For når man dykker ned i skoven af borgerdrevne facebookgrupper, er det forbløffende, hvor stor lyst vi har til at mødes om livets største og mindste bestanddele:

Her er grupper om der, hvor vi bor. Vi følger med i vores by og i vores gade. Vi drøfter vejbump og hækkeklipning, madpakker til børnene og feng shui i boligerne. Vi tager på nostalgiske ture tilbage i barndommen. Stopper op, når vi pludselig ser et falmet holdbillede fra dengang, vi spillede fodbold med shortsene trukket helt op til navlen og den lokale bank som sponsor på trøjen.

Her er 61.000 danskere forsamlet i gruppen ’drivhusglæder og haveguf’. Små 1.000 er med i ’chihuahua-gruppen’. 5.000 deler lækkerier med hinanden i ”Mig og min Rømertopf”. Over 50.000 er enige om, at der er for mange stvaefjel i aviserne og finder det nødvendigt at gøre mig og landets øvrige redaktører opmærksom på dem. (Og I har ret. Vi arbejder med det!)

Men det er også på Facebook, at vi fører de store og mere alvorlige samtaler. Om tro, blandt andet, og om kærlighed, sorg, bekymringer for børnene og om sygdom. Det ville ikke være muligt at føre sådanne samtaler, hvis tonen var lige så uforsonlig og uempatisk, som mange påstår, den er, og den nye undersøgelse dokumenterer da også, at Facebook-fællesskabet er langt bedre end sit rygte.

Jo, en ud af tyve kommentarer på danske politikeres og mediers profiler er et angreb på en anden person. Men i de digitale medborgerhuse generelt er der kun halvt så mange angreb som på mediernes Facebooksider og en fjerdedel i forhold til debatten på politikernes sider.

Det kunne tyde på, at når vi er aktive i vores egne, digitale medborgerhuse – altså i de grupper, hvor vi deler nære interesser og måske kender de andre personligt – så opfører vi os langt mere civiliserede.

Det ændrer ikke på, at Facebook og andre sociale medier kan misbruges – og bliver det. Mængden af fake news er bekymrende. Propaganda fra russiske troldefabrikker forsøger at undergrave vestlige demokratier. Ejerne bag platformene tager for lidt ansvar for at rydde op i mængden af konspirationsteorier og hadske budskaber. De internationale techgiganter misbruger borgernes personlige data til at tjene milliarder til sig selv på bekostning af lokale medier verden over, hvilket skader nærdemokratiet og fællesskaberne i den virkelige, fysiske verden. Der er masser at kritisere Facebook for.

Men 5.000 digitale medborgerhuse – oprettet, kontrolleret og holdt levende af danskerne selv – fortæller en mindst lige så sandfærdig historie om, hvad digitale fællesskaber betyder for os. De er som de snart hedengangne, fysiske forsamlingshuse blevet en del af kittet, der holder samfundet sammen. Vi ville være dårligere stillet uden dem. For de bringer os tættere på hinanden.

God påske.