Fem års kamp for opholdstilladelse: Nenas historie understreger absurde regler
Vi skylder at få styr på faldgruberne i vores system, før vi begynder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft
Opdateret kl. 14:10
Efter en lang og udmattende kamp har Nena Hyldgaard og hendes familie for nyligt modtaget den besked, de længe har ventet på: Nena Hyldgaard har fået permanent opholdstilladelse i Danmark efter fem års ventetid.
Nordjyske har løbende beskrevet, hvordan familien er endt i et bureaukratisk mareridt. Også TV2 Nord har dækket sagen intenst.
Nena Hyldgaard har boet i Danmark i over 15 år og begyndte at lære dansk i 2007. Siden har hun været beskæftiget inden for ældreplejen, kun afbrudt af uddannelse til social- og sundhedsassistent efter opfordring fra hendes arbejdsgiver, Hjørring Kommune. Nena og hendes mand, Arne Hyldgaard, har sammen tvillinger, der i dag er 12 år.
Og det er paradoksalt nok uddannelsesforløbet, som blev en hindring for ansøgningen om permanent opholdstilladelse. En indsats, som ellers burde anerkendes som en investering og et bidrag til vores samfund.
Men Udlændingestyrelsen mente ikke, at hun havde arbejdet i en tilstrækkelig lang sammenhængende årrække, fordi arbejdsforløbet havde været afbrudt af perioder med uddannelse. Kravet til en permanent opholdstilladelse er, at man har arbejdet sammenhængende i tre år og seks måneder ud af de seneste fire år, når afgørelsen træffes.
- Det betyder rigtig meget psykisk og for min værdighed, at jeg føler mig velkommen i landet. Jeg kan for eksempel ikke flytte bank eller købe en bil, når jeg kun har en midlertidig opholdstilladelse, lød det tidligere i forløbet fra Nena Hyldgaard.
Heldigvis for familien kan de nu sætte punktum i sagen, efter en ankeindsats har afgjort, at der var fejl i afgørelsen. Men sagen kaster også lys over uretfærdighederne i vores nuværende udlændingeregler.
Desværre er familien Hyldgaards oplevelse langt fra enestående, og sagen illustrerer på tydelig vis, hvordan vores regler på udlændingeområdet er skruet sammen på den måde, så de rammer skævt.
Regeringen beskriver arbejdskraft som Danmarks nye valuta. Det er på den politiske dagsorden sågar at importere arbejdskraft - for eksempel fra Filippinerne og Indien.
I Nena Hyldgaards eksempel taler vi endda om arbejdskraft indenfor et område, hvor vi er særligt udfordret: I vores hårdt pressede velfærdssamfund.
Der er et tydeligt behov for et opgør med reglerne på udlændingeområdet for at sikre, at den anerkender og belønner den indsats, som mennesker som Nena gør for at blive en del af vores samfund.
Og før vi begynder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, skylder vi de mennesker, der allerede har bevist deres engagement og vilje til at blive integreret, at få styr på de faldgruber, som systemet rummer i dag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.