Filip bliver væk, hvis præsten er kvinde. Han skal være så velkommen

LEDER:I den lille by Hasle på Bornholm sidder en menighedsrådsformand med et middelalderligt menneskesyn, der tilsyneladende ikke er enestående for den stolte danske folkekirke.

Som reglerne er i dag, må folkekirken helt lovligt kønsdiskriminere, når der skal ansættes nye præster. Det vil sige, at en kvindelig præst gerne må fravælges alene på baggrund af hendes køn. Det må hun, fordi kirkerne – som de eneste arbejdspladser i Danmark – er undtaget dele af ligebehandlingsloven.

Og det er ifølge Filip Ambrosen, menighedsrådsformand i Hasle på Bornholm, helt i orden. Han klamrer sig til to små passager i Biblen, hvoraf det blandt andet fremgår, at kvinder ikke må optræde som lærer. Kvinder har andre roller i samfundet, lader Filip Ambrosen forstå.

- En dame har et kæmpe ansvar for hele opdragelsen. Hun er med til at opdrage unge præster, siger han til DR.

At den danske folkekirke med varierende succes kæmper med at følge tidsånden og det omkringliggende samfund, er ingen hemmelighed for nogen. Hvad end det drejer sig om seksuelle overgreb, dårligt arbejdsmiljø, synet på homoseksuelle eller som tilfældet her; synet på kvinder.

For folkekirken – og særligt menighedsrådene rundt om i landet – har tilsyneladende en udbredt forkvaklet kønsopfattelse. I en ny undersøgelse fra DR svarer hver sjette kvindelige præst, at de inden for de seneste fem år er blevet udsat for nedgørelse på grund af deres køn i forbindelse med deres arbejde.

Og selvom seks af landets biskopper nu foreslår, at kirken ikke længere skal kunne skele til køn ved ansættelse, mener de øvrige fire biskopper fortsat, at det skal være muligt.

Det er tankevækkende.

Når resten af samfundet forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder på arbejdspladser, hører det ingen steder hjemme, at folkekirken er undtaget. Det giver absolut ingen mening.

Dels bunder undtagelsen fra ligebehandlingsloven i et menneskesyn, der tilhører en tid, ingen ønsker sig tilbage til. Dels smitter den med al synlighed af på kulturen i folkekirken og er med til at fremme og fastholde den nedgørelse, som mange kvindelige præster oplever i deres embede.

At kunne fravælge kvindelige præster handler ikke om religionsfrihed, som visse konservative kredse i folkekirken påstår. Det handler ikke om frisind eller teologi, men om diskrimination, der sætter forstokkede individer over kvinders frihedsrettigheder.

Filip Ambrosen siger til DR, at hvis kirkerne ikke længere må fravælge kvindelige præster – og en kvindelig præst indtager prædikestolen i Hasle Kirke – melder han sig ud af folkekirken og finder et andet sted at praktisere sin tro.

Han skal være så velkommen – og han må gerne tage sine åndsfrænder med sig.