I sin nytårstale meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ønsker at indføre gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. I forvejen kan ufrivilligt barnløse i år se frem til flere gratis forsøg med reagensglasbehandling i det offentlige system. Her er antallet af forsøg nemlig hævet fra tre til seks. 

- Vi vil også indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster. Så endnu flere af jer kan skabe den familie, I drømmer om, lød det fra statsministeren i nytårstalen.

I talen talte statsministeren alene familiernes sag, men der er ingen tvivl om, at der er brug for flere børn til at understøtte den samfundsmodel, vi kender. 

Der er brug for flere, der skal finansiere og arbejde i velfærdsstaten, som allerede nu er presset til det yderste. Det flugter fuldstændig med regeringens øvrige politik: Ældre skal blive i længere tid på arbejdsmarkedet, og der er flere, der skal gå fra deltid til fuldtid. 

Samfundshensynet er også noget af det, som sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) nævnte, da han efter talen blev spurgt ind til tankerne bag forslaget: 

- Det gør vi, fordi det er en stor udfordring for de her kvinder og par ikke at få barn nummer to. Der er en ulighed rent økonomisk i det, og så er der selvfølgelig også en kæmpestor samfundsmæssig udfordring, fordi Danmark har det ligesom andre lande, at der bliver født for få børn, siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet til TV2 Nord.

Men der er bestemt også mange andre områder at tage fat på, hvis man ønsker at gøre det mere attraktivt at få flere børn. 

Det mest verserende problem er at få styr på kvaliteten i dagsintuitionerne, så forældre trygt kan aflevere deres børn til pasning. 

Fra årsskiftet er der indført en ny lov om minimumsnormeringer, som stiller krav til, hvor meget pædagogisk personale, der skal være ansat i institutionerne. 

Fra 2024 skal der være minimum 1 pædagogisk personale til 3 børn i vuggestuer og minimum 1 pædagogisk personale til 6 børn i børnehaver. Og det er da en start på at forsøge at hæve kvaliteten, men minimumsnormeringerne kan bestemt ikke stå alene.

For selvom den seneste analyse fra Danmarks Statistik viser, at de nordjyske kommuner er tæt på minimumsnormeringernes målsætninger, så er andelen af det pædagogiske personale faldet. Det er alvorligt, og det skal der rettes op på. 

Mette Frederiksen er efterhånden utallige gange blevet citeret for følgende: "Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det." 

Og det er nok den største barriere for at skabe et samfund, hvor der er tid og rum til flere børn. 

Derfor er der også - foruden politiske tiltag - et behov for en anden måde at tilgå arbejdslivet på både for arbejdstagere og arbejdsgivere. Hvor det at have små børn ses som et vilkår og ikke som et irritationsmoment.

Vi er nødt til at revurdere vores såkaldte samfundskontrakt, hvis et ønske om flere børn skal indfries - og give mening for de enkelte familier, og ikke kun som ressourcer i en velfærdsstat. 

Så når regeringen ønsker flere børn for at udligne de demografiske udfordringer, vi allerede står overfor, er det nødt til at blive modtaget med et modkrav om et mere familievenligt samfund - og en politik, der i langt højere grad understøtter familier.