Had-kommentarer mod lokalpolitikere understreger noget positivt
Demokrati kræver både brede skuldre og store ører
LEDER: Lad os starte med det indiskutable. Hadefulde kommentarer er ikke i orden. Aldrig. Der kommer heller aldrig noget konstruktivt ud af dem. Aldrig. Tværtimod kan det afholde dygtige, kloge mennesker fra at ytre holdninger og værdifuld viden højt. Det er et tab for os alle. Det er kun ved fælles hjælp og fællesmængden af vores viden og tanker, at vi forbedrer vores samfund.
Lokalpolitikere har især med de sociale medier oplevet en større råhed i kommentarerne på deres arbejde og beslutninger. Det er blandt andre gået ud over Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, og som han siger til Nordjyske, så har det konsekvenser, der rækker videre end den enkelte kommentar:
- Det er jo en forråelse, som kan spille over i andre ting, og det kan også være med til at bestyrke nogen i at se nogen mennesker og sager på måder, som ikke har hold i virkeligheden, men som er en eller anden form for billede, der er skabt på sociale medier, som kommer til at dominere.
Samtidig er de hadefulde kommentarer jo på en bizar måde også et sundhedstegn. Når folk er så ophidsede og engagerede, at de ikke længere rationelt forholder sig til, hvad de skriver, så er det fordi, der virkelig er noget på spil i lokalpolitik. Det er der lovgivning og politiske beslutninger for alvor møder borgerne. Hvor abstrakte, politiske vendinger bliver til håndgribelige konsekvenser for vælgerne. Lokalpolitikerne står på den måde i allerforreste række, hvis man skal bruge en metafor fra slagmarken.
Nu skal politik jo helst ikke være krig. Tværtimod er den demokratiske proces jo forsøget på det modsatte. At træffe beslutninger til fællesskabets bedste.
Når det nogle gange virker som om det modsatte sker, så er ansvaret også vi vælgeres. Alt for ofte reagerer vi som vælgere først, når beslutning er truffet. Når virkelighedens konsekvenser rammer os. Inden da kan vi snildt have ignoreret høringer, borgermøder og den ’kedelige politik’ i medierne.
Man er nødt til at melde sig ind i kampen tidligere og på en ordentlig måde.
Modsat kan man så spørge, om politikernes og de offentlige institutioners ører er store nok? Hvis man ytrer sig tidligere i forløbet, bliver man så hørt? Og lige så vigtigt: Føler man sig hørt?
Hvis man altid får sin vilje, så hedder styreformen noget andet end demokrati – og det ønsker ikke ret mange andre end den, der så bestemmer.
Derfor er de fleste også godt klar over, at man ikke altid kan få sin vilje. Men føler man sig overset og overhørt, så kommer der ofte følelser i spil.
Demokrati er en proces, der kræver både brede skuldre og store ører – både hos politikere og borgere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.