Hvis kræftpatienter skulle vente 84 uger havde vi oprør

Ingen er - og har ikke været det længe - i tvivl om, at det psykiatriske system simpelthen ikke fungerer. Skiftende regeringer har vidst det, og sagt at noget måtte gøres. Men det er gået stik modsat

Anders Sønderup.   <i>Foto: Lars Pauli</i>

Anders Sønderup.   Foto: Lars Pauli

LEDER:Ventetid på behandling: 84 uger. 

Hvis det var kræftpatienter, der måtte vente så længe, så havde der nærmest været oprør - som minimum havde vi fået en ny regering efter den kommende valg. 

Men nu er det mennesker med brug for psykiatrisk behandling, der må vente i mere end halvandet år for at få en tid hos en praktiserende psykiater, og så er 84 uger ikke noget, der vækker den store debat.  

Nogen stor nyhed er ventetiden desværre heller ikke - nok er den længere end nogensinde før, men lang har den været i mange år.

Det er - selvfølgelig - et stort problem. For den enkelte, og for samfundet. Nok dør de færreste heldigvis i ventetiden - men overlever med stærkt nedsat livskvalitet. For de mange børn og unge, der må vente år på udredning, er det katastrofalt. En del går år uden nærmest at komme udenfor - ikke i skole, ikke til sport - mens de venter. 

Det er og bliver et politisk svigt.

Ingen er - og har ikke været det længe - i tvivl om, at det psykiatriske system simpelthen ikke fungerer.  Skiftende regeringer har vidst det, og sagt at noget måtte gøres. Det står endda i det forståelsespapir, regeringen lavede med sine støttepartier,  at ventetiderne i psykiatrien skal nedbringes. 

Det er gået stik modsat - på landsplan er ventetiden mere end fordoblet siden 2018 - og det bliver ikke bedre foreløbigt. Et ny tiårsplan for psykiatrien lader stadig vente på sig, og indtil den kommer sker der intet. 

Uanset resultatet af det kommende valg bør den plan være noget af det første på dagsordenen i det nye folketing. 

For i ventetiden vokser problemerne kun. 

Det samlede danske sundhedsvæsen har store udfordringer, men psykiatrien er hårdest ramt. Krise er et mildt ord, for på nærmest intet parameter fungerer vores psykiatriske system efter hensigt, og alt for ofte heller ikke efter lovgivning.  

Noget quick-fix findes der ikke, og blot at sende flere penge vil ikke hjælpe meget. Største og sværeste udfordring er den personale-mangel, der truer alle dele af velfærdsstaten, men især har ramt psykiatrien hårdt.  Her lukker sengepladserne på stribe, syge patienter udskrives for at gøre plads til endnu sygere patienter og patienter med misbrug er der nærmest slet ikke plads til. 

Det nærmer sig et kollaps, og kommer den kritiske tilstand ikke snart tæt på toppen af dagsordenen, så kommer det. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden