Ikke for at være bagklog

ENERGIFORSYNING:Ikke for at være bagklog (som man siger eller skriver, når man er godt i gang med at være bagklog) - men hvor velovervejet har det egentlig været i sin tid at gøre sig så afhængig af det, der viser sig at være verdens største slyngelstat?

Det drejer sig naturligvis om gas via den såkaldte Nord Stream 2-forbindelse - og om Rusland.

Indtil for ganske nylig var der udsigt til, at ikke færre end 40 procent af tyskerne skulle have gas fra østfronten. Og flere danske virksomheder og tusindvis af hjem kan ikke uden videre klare sig uden før om tidligst fem-otte år.

Men pludselig er det, som om politikere verden over vågner op som følge af Ruslands - og vel ikke mindst præsident Vladimir Putins - overordentligt brutale overgreb på Ukraine og begynder at fable om, at "energipolitik er også sikkerhedspolitik". 

Øhh ja, som om der var noget som helst nyt i det?!

I et febrilsk forsøg på at komme væk fra afhængighed af fossile brændstoffer fra tvivlsomme og ustabile lande i Mellemøsten har vestlige lande valgt at fæste lid til en regulær diktaturstat som Sovjet, og man skal være både blind og døv (eller bare kynisk ligeglad) for ikke at have lagt mærke til, hvordan Putin og hans særdeles hårdhændede styre i årevis har sørget for at holde enhver form for opposition nede på et absolut minimum. Spørg bare aktivister med den forgiftede, forfulgte og fængslede Aleksej Navalnyj blandt de mest fremtrædende; de har det bestemt ikke nemt.

Men den slags har den vestlige verden behændigt valgt at skræve hen over, for dem om det; det er sådan, de har valgt at indrette sig - skidt med det, bare vi andre får del i gassen fra verdens absolut største producent af den slags, russiske Gazprom, med kraftige og uden tvivl godt betalte forbindelser hele vejen op igennem det russiske system til en for tiden manisk krigsførende præsident Vladimir Putin.

Glem alt om hockeystav og andre former for drømmerier af typen som "det bliver så meget bedre engang i morgen eller senest i næste uge" - på den hårde måde må de såkaldt frie lande i den vestlige verden da efterhånden have lært, at det gælder om at lægge ganske alvorligt om til helt andre former for vedvarende energi. I fuld firspring væk fra at være afhængig af let forgængeligt brændstof fra dybt anløbne lande.

Bagefter - når krigen er overstået (inden den har nået at brede sig til andre lande) - kan man altid diskutere, hvordan det videre samarbejde med Rusland skal foregå. Og på hvilke betingelser. Det gælder også samarbejde med eksempel Belarus, hvis dette land skulle vælge at blande sig i krigshandlingerne i Ukraine. Og for den sags skyld også samarbejde med Kina, som holder bemærkelsesværdigt lav profil for tiden, uden tvivl fordi man også dér har ganske mange menneskerettigheder i klemme.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.