Inger Støjberg lyder næsten som en ny Kirsten Jacobsen, men det er hun ikke

LEDER:Afdøde Kirsten Jacobsen, legendarisk folketingsmedlem og valgt for Fremskridtspartiet i Aalborg, sagde engang:

- Vi er en oprørsk landsdel.

Det udsagn vil Inger Støjberg med støtte fra vælgerne nu forsøge at bevise igen. Nordjylland skal være med til at bære hende tilbage i Folketinget. Det folketing, som har dømt hende uværdig til at sidde der.

Og hvad skal stoppe hende?

Inger Støjberg har på rekordtid samlet underskrifter nok til at gøre Danmarksdemokraterne opstillingsberettiget til næste valg, og hun behøver ikke anstrenge sig for at stable en organisation og et korps af kandidater på benene. For Støjberg er brandet i sig selv.

Hun er ikke mindst et brand i netop vores landsdel, og skulle det kikse for partiet at nå over den nationale spærregrænse på to procent, vil hun formentlig ved egen kraft kunne trække et nordjysk kredsmandat og dermed blive valgt ind.

Tallene peger tydeligt i den retning. Et kredsmandat i Nordjylland kræver et personligt stemmetal i omegnen af 20.000 stemmer, og en frisk måling fra Nordjyskes Panel Nordjylland viser, at 17 procent af de adspurgte vælgere vil overveje at stemme på hende. Det skulle være mere end rigeligt.

Nu er det endnu ikke meldt ud, hvor Inger Støjberg stiller op, men Nordjylland er et godt bud. Hun bor i Hadsund. Og nærstuderer man hendes retorik fra i torsdags, da hun annoncerede sit nye parti, lød hun som en, der er villig til at slå knuder på sig selv for også at få kontakt til mere besindige nordjyder end dem, hun allerede har på plads i sit heppekor.

”Støjsenderen”, som hun er blevet kaldt, sagde, at Danmarksdemokraterne ikke bliver et protestparti, men vil gå i forhandlinger og opsøge forlig. Den populistiske udlændingeminister, der fejrede stramninger med kage, garanterede, at Danmark skal overholde internationale konventioner. Lovbryderen, der netop har smidt fodlænken, bekendte sig endda til ”borgerlig snusfornuft”. En betegnelse, der normalt indbefatter respekt for landets lov og orden.

Hun sagde tillige, at hun vil varetage interesserne for ”folk, som de er flest”. Dem, der bor uden for København og bliver glemt af politikerne.

På den led lød hun nærmest som et ekko af førnævnte Kirsten Jacobsen, der blev menigmands forsvarer på Borgen. En folkelig ombudsmand for mennesker, der kom i klemme i systemet.

Men Inger Støjberg er ingen Kirsten Jacobsen. Hun er vel nærmest det stik modsatte.

Hvor Kirsten Jacobsen havde en oprigtig, social samvittighed over for de svageste i samfundet, har Inger Støjberg skabt sin platform på at gøre livet surt for de allersvageste, nemlig flygtninge og indvandrere. Hvor Kirsten Jacobsen nød respekt også uden for Fremskridtspartiet og Nordjylland, har Støjberg meget lidt appel uden for den nærmeste fangruppe.

Derfor vil den del af projektet næppe lykkes. De fleste vil gennemskue, at Støjberg fortsat er Støjberg. Også borgerlige vælgere, der på lange stræk er enige i hendes politik, men som har svært ved at forlige sig med hendes selvhævdelse på lovens og svage borgeres bekostning.

Men i sidste ende er det ikke afgørende for Støjberg. Hendes fans er mange nok til at stemme hende ind i Folketinget, og for hver dag, der går, får de selskab af flere og flere fra et Dansk Folkeparti i opløsning. De står parate til at gennemføre et oprør mod dem, der dømte deres Inger ude.