Inklusion var en fantastisk ide - indtil den blev en spareøvelse

Inklusion sidder tilbage som fire børn med diagnoser i et klassemiljø, der slet ikke er sundt for dem

Gode ideer er ikke nær så svære som eksekveringen af dem, skriver dagens lederskribent.
Gode ideer er ikke nær så svære som eksekveringen af dem, skriver dagens lederskribent. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 10:27

SKOLE: ”Inddragelse i et fællesskab eller en sammenhæng” står der i ordbogen, når man slår ordet inklusion op. Det blev et politisk modeord for over 10 år siden, og i 2012 besluttede man, at flere elever skulle gå i almindelige skoleklasser.

Tanken er smuk, ja faktisk er det en fantastisk ide. At man for at skabe et rummeligt samfund med plads til alle også inddrager dem, det stikker udenfor normen, i den periode hvor vi som mennesker danner relationer og dannes.

Udgangspunktet i 2012 var at 94,9 procent af børnene var inkluderet i den almindelige skole. Målet var at løfte tallet til 96 procent. Et mål som dog blev sløjfet allerede efter et par år. Det var nok godt nok, for nu - 10 år efter - er tallet 94,1 procent. Altså lavere end udgangspunktet.

De første par år steg tallet ellers, men så knækkede kurven og tog turen nedad.

Årsagen er, at det ikke fungerede. For som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger til DR: ”Det var synd for børnene simpelthen, fordi man gav dem ikke et ordentligt tilbud i den almene klasse. Der var ikke kompetencerne, tiden og kvalifikationerne til at rumme dem. Derfor tabte alle på det.”

Det er Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – der har lavet evalueringen af skolernes arbejde med inklusion, som viser, at andelen af børn i specialklasser og specialskoler er steget, samtidig med at der i de almindelige klasser også er flere, der får hjælp.

Måske var det, der gik galt, at inklusionen ganske enkelt endte som en spareøvelse. Muligvis ikke tilsigtet, men som en følge af samfundets mange små tandhjul, som i jagten på optimeringer, nedskæringer og tilpasninger ganske enkelt klemte de smukke tanker ud af begrebet, indtil det sad tilbage som fire børn med diagnoser i et klassemiljø, der slet ikke er sundt for dem.

Gode ideer er ikke nær så svære som eksekveringen af dem. Desværre er det ikke første gang, at det er skolebørnene, der rammes af de gode ideer med gode hensigter, hvor udførelsen halter. Lad os lære af det. Helst mere end børnene i den udfordrede klasse.

Enten skal der flere penge til inklusion - eller også skal vi sigte efter en lavere indgangsgrænse for særtilbud til dem, der stikker ud. Ellers vinder ingen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden