Det kræver planlægning, koordinering og overblik, og det er et stort arbejde, som ikke bliver værdsat i det omfang, det fortjener. Ofte foregår arbejdet faktisk i det usynlige. 

Begrebet "the mental load" dukker oftere og oftere op i den danske debat. Begrebet dækker over det usynlige arbejde, der især opstår i en familie, hvor der er behov for at koordinere og holde overblik over husholdningen. Det er hjemmets projektleder. Den, der har det mentale overblik og eventuelt uddelegerer opgaverne til andre i husstanden. 

Og det er især kvinder, der påtager sig den slags opgaver i hjemmet. 

Kvinder bruger i gennemsnit en time mere om dagen på arbejdet i hjemmet - som at vaske tøj, lave mad og gøre rent. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden og samme billede bakkes op af forskellige fagforeninger, som har undersøgt samme emne. 

Men den slags opgaver er synlige. Det mere koordinerende arbejde er svært at gøre op i timer og minutter, for det fungerer i høj grad som en mental huskeliste. 

Emnet er underbelyst, der er ikke lavet mange undersøgelser af den slags projektleder-arbejde, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at den slags koordinerende opgaver eksploderer i højtider - især til jul. Her får hjemmets projektleder for alvor travlt. 

Hvad skal der gives i kalendergaver?

Hvad skal købes ind til julefrokosten, og hvem står for pakkespillet?

Hvornår er der juletræsfest, og hvornår skal man senest tilmelde sig? 

De mentale opgaver står i kø i en juletid propfyldt med nostalgi, traditioner og forventninger. 

At opgaverne hober sig op i det omfang, de gør, danner selvfølgelig grundlag for en masse nye forretningsidéer. For nyligt kunne Jyllands-Posten fortælle om, hvordan forældre i forsøget på at skabe stærke juleminder for deres børn køber sig til professionelle nisse-drillerier. Man kan simpelthen købe en færdiglavet nissehjælpepakke, som sikrer drillerier til hele december. 

At der er et marked for den slags, fortæller lidt om mængden af opgaver i juletiden. Og om de forventninger vi har til os selv. 

Hjemmets projektleder kunne selvfølgelig bare vælge at lade stå til og at sætte barren lavere. Fralægge sig ansvaret og krydse fingre for, at der ligger det rigtige antal gaver med de rigtige til og fra-kort på under juletræet og håbe på, at julemiddagen er til at spise. 

Det kunne være en udmærket nærmest aktivistisk tilgang, som også sagtens kunne fungere som plot til en dårlig komediefilm.  

Problemet er blot, at samfundet bedømmer kvinder hårdere end mænd. Kvinder dømt og kritiseret mere, når hjemmet roder og er snavset, fordi der er forskellige underliggende forventninger til mænd og kvinder. 

En ulige fordeling af de usynlige opgaver er selvfølgelig først et problem i de enkelte familier, hvis projektlederen har et problem med arbejdsfordelingen. Alle må indrette deres familieliv præcis, som de vil. 

Men debatten skal tages alvorligt - både på samfundsplan og i det enkelte hjem. Opgavernes omfang skal frem i lyset og diskuteres, fordi det giver os et meget bedre grundlag for at kunne tage stilling til, om vi er tilfredse med fordelingen.