Kan prisen for din sikkerhed blive for stor?

Sikkerhed er en efterspurgt vare. Men der er en hårfin balance mellem at begrænse risici og muligheden for at leve livet. Ikke mindst foreningslivet kan kvæles med afrapportering, planlægning og kontrol

Middelalderdage på Voergaard Slot er en tilbagevendende begivenhed i uge 29. Men i år har planlægningen været besværet af nye regler om brandsikring. Og det bør skabe en debat om, hvor grænsen mellem sikkerhed og muligheden for at gennemføre arrangementer går, mener redaktionschef Jens Peter Svarrer, Nordjyske.  <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>

Middelalderdage på Voergaard Slot er en tilbagevendende begivenhed i uge 29. Men i år har planlægningen været besværet af nye regler om brandsikring. Og det bør skabe en debat om, hvor grænsen mellem sikkerhed og muligheden for at gennemføre arrangementer går, mener redaktionschef Jens Peter Svarrer, Nordjyske.  Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

LEDER:"Vi vil og må ikke gå på kompromis med sikkerheden."

Vi hører udtalelsen gang på gang. Fra politikere. Politifolk. Brandmyndigheder. Arrangører. Transporterhverv. Og mange, mange flere.

Og naturligvis. Sikkerhed er et ret væsentligt parameter for de fleste mennesker.

Skal vi sætte tænderne i en grillpølse på stadion, skal pølsen ikke bare være serveret med følelse, men også med en vis hygiejnestandard, så risikoen for dårlig mave er minimal. Skal vi sætte vores familie ombord på en flyvemaskine, forventer vi en nærmest usandsynlig risiko for styrt. Og går vi i biografen, er der naturligvis nødudgange, hvis branden skulle bryde ud.

Kompromisløsheden er forståelig. Men den har også sin pris.

Det så vi senest i sidste uge. Nordjyske beskrev, hvordan Karina Christensen, bogholder i Foreningen Voergaard Levende Historie, bøvlede med at få styr på brandsikkerheden i forbindelse med de traditionsrige Middelalderdage på Voergaard Slot.

Hvor det tidligere tog fire timer at få styr på pladsplanen i forhold til brandsikkerheden, havde det i år krævet mindst 150 arbejdstimer. 

Baggrunden for det yderst omstændelige dokumentationsarbejde skal findes i et nyt reglement, som frivillige foreninger og arrangører landet over skal følge.

Det kræver næppe en større matematik-eksamen at regne ud, hvad konsekvensen af de regler kan blive: 

Skal frivillige foreninger med et begrænset budget bruge så meget tid, så mange kræfter og penge på at leve op til reglerne, kan det vise sig, at det ikke er besværet værd. Og arrangementerne forsvinder, og vores kulturtilbud bliver færre.

Det letteste ville være at skyde på myndighederne for at håndhæve sikkerheden for strikte.

Men det ville også være for let. For der er ingen ond vilje i at ville sikkerheden - og ikke at ville gå på kompromis. Og sker ulykken først, går jagten altid hårdt ind på at afklare årsagssammenhænge og ansvar.

Derfor handler det i stedet om at finde balancen. Balancen mellem at etablere og håndhæve sikre rammer, så publikum med god forventning trygt kan deltage uden overhængende risiko for liv og lemmer, og samtidig undgå overdrevne sikkerhedskrav, så det bliver umuligt at gennemføre arrangementer. Og dermed gøre vores kulturliv unødigt fattigere.

MF Kristian Pihl Lorentzen tager heldigvis sagen fra Voergaard op med den ansvarlige minister.

Men det handler også om en generel diskussion om, hvor stramt og hvor fintmasket et sikkerhedsnet, vi vil spænde ud under tilværelsen. Det kan blive så tæt, at risikoen for ulykker er væk - men det samme er muligheden for at leve livet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.