Krigens pris bør fylde mere i valgkampen

LEDER:I takt med at Ukraine marcherer frem og generobrer land, fylder netop krigen i Ukraine tiltagende lidt herhjemme.

Når vælgerne bliver spurgt, så er det klima, sundhedsområdet, inflation, energipolitik og privatøkonomi, der betyder mest for dem i valgkampen. Det er uden tvivl vigtige emner, og flere af dem er også direkte eller indirekte forbundet med krigen.

Men når politikerne nævner Ukraine og ukrainernes kamp, er det i forbifarten på vej mod argumenter for, hvordan vi nu og fremadrettet løser energikrisen. Krigen har også sin indvirkning på inflationen, der rammer os alle, men også her er krigen blot hurtigt nævnt.

Når politikerne ikke virkelig snakker om Ukraine, kan det være af tre årsager:

Der kan være opnået konsensus på området. Måske er vi alle enige om, at det er det rigtige at støtte Ukraine med våben, materiel, penge og at vi til gengæld må bøde med blandt andet inflation og højere energipriser. Hverken politikere eller vælgere ser grund til at bruge tid på det i valgkampen, for vi er alle allerede enige.

Men årsagen kan også være, at konsensus fører til apati. Apati er ikke et ukendt fænomen, når det kommer til krige, katastrofer eller klimakrise. Vi ved godt, at krigen er forfærdelig, at vi skal hjælpe og at det koster os, men vi magter ikke at forholde os til det. Vi gider ikke høre om det.

Endelig kan det være, at vi alle gemmer os for snakken om Ukraine. Det er ikke utænkeligt. Danmark har puttet sig lunt under Natos beskyttende vinge ved ikke at leve op til kravet om at bruge 2 procent af bnp på vores forsvar.

Det er nu planen, at Danmark fra 2030 skal gøre netop det - 16 år efter aftalen blev indgået. Politikerne har forsømt at vedligeholde Forsvaret, så vi nu har et militær, der er dårligt udrustet, mangler vigtigt materiel, har forældet materiel og alvorlige fastholdelsesproblemer af personalet. Nå ja, der er heller ikke noget ammunition, så mange soldater må løbe rundt og råbe "bang, bang", når de er på øvelse.

Og hvad er det så, politikerne og vælgerne gemmer sig for, når det kommer til Ukraine? Det er den alvorlige snak om, hvad den krig kommer til at koste os.

Ukrainerne kæmper en indædt kamp mod Rusland for deres eget land, deres familier og venner. Men de kæmper også for os. Ukraine er lige nu Europas værn mod Rusland.

At Ukraine har ikke bare holdt stand, men nu er i gang med at tilbageerobre det tabte, handler om Ukraines militær og forsvarsvilje. Men det handler i høj grad også om den voldsomme støtte i form af våben, ammunition, materiel og økonomisk støtte, som landet har modtaget fra vestlige lande.

Det er så simpelt, at Ukraine kun kan fortsætte fremmarchen, hvis den vestlige støtte fortsætter. Og det kommer til at koste milliarder af kroner fra Danmark alene.

Vi skal blive ved med at støtte, og vi skal i gang med genopbygningen og oprustningen af vores eget forsvar. Hvis begge dele skal lykkes, skal der flere penge på bordet end det, det nationale kompromis fra tidligere i år lægger op til.

Og det har naturligvis en pris, for de penge skal tages andre steder fra.

Om der ligger den ene, anden eller tredje årsag bag, at krigens pris fylder så lidt i valgkampen, er sådan set underordnet.

Politikerne skylder at tage debatten åbent med danskerne - den militære støtte til Ukraine og oprustningen af vores eget forsvar kommer til at koste i milliardklassen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.