Lærlinge-oprøret udstiller et politisk svigt af dimensioner

Politikerne elsker at snakke om manglen på faglært arbejdskraft og vigtigheden af, at vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Problemet er, at de intet helhjertet gør ved det

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Foto: Torben Hansen.</i>

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. Foto: Torben Hansen.

LEDER:Forholdene på landets erhvervsuddannelser er så mangelfulde, at hundredvis af lærlinge og nyuddannede svende nu står sammen under lærlingeoprøret ’Vi sikrer Danmark – hvem sikrer os?’.

Gammelt, slidt værktøj, utidssvarende teknologi, lærere uden tilstrækkelige kompetencer og problemer med at få en læreplads er blot nogle af de ting, som eleverne nu gør oprør over i samlet flok.

Og det er et vigtigt og prisværdigt oprør.

Politikerne elsker at snakke om manglen på faglært arbejdskraft og vigtigheden af, at vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Sandheden er, at de har syltet området i en sådan grad, at man fristes til at kalde det pligtforsømmelse.

Skåltaler og politiske hensigtserklæringer er, hvad det er blevet til, og tilbage står udsultede erhvervsuddannelser, som har alle forudsætninger for ikke at tiltrække nok elever.

Det er ikke kun skammeligt, at landets erhvervsuddannelser er endt som underprioriteret anden rang. Det er også et alvorligt problem for dansk økonomi.

I 2030 vil der mangle næsten 100.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig vil der være et overskud af akademikere på cirka 25.000 personer.

Den årvågne læser vil sikkert bemærke, at problemet med mangel på faglært arbejdskraft – og et utilstrækkeligt indtag på erhvervsuddannelserne – langt fra er nyt. Det er korrekt.

Men problemet bliver jo ikke mindre af, at vi har kendt til det i årtier. Nærmere tværtimod. Det vokser sig kun større og større, viser fremskrivningerne.

Konsekvenserne, når en industriteknikerlærling bliver undervist af lærere med faglige efterslæb og på de samme maskiner, som hans far blev udlært på, er, at vi ikke får uddannet unge mennesker med de kompetencer, der skal bruges.

Dermed kan virksomhederne ikke rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, hvilket hæmmer både produktion og vækst og deres evne til at omstille sig i en omskiftelig verden.

Det taber vi alle ved.

Problemet på erhvervsuddannelserne løses ikke kun med ”send flere penge”-modellen. Den er en vigtig, men ikke fyldestgørende del af det. Ligesom i andre dele af vores samfund – ældreplejen, folkeskolen mv. – er der behov for en fundamental gentænkning af, hvordan hele systemet er skruet sammen.

Og det skal ske politisk i tæt samspil med alle relevante parter, erhvervsuddannelserne og de virksomheder, som skal aftage eleverne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger til Politiken, at hun til fulde forstår, hvorfor de unge nu gør oprør. Og hun lover, at erhvervsuddannelserne fremover bliver prioriteret løbende, så kvaliteten øges år for år.

Den har vi hørt mange gange før. Vi tillader os at ville se det, før vi tror det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
Fødevareminister har brugt ministerkort til private indkøb
Luk