Leder: Det er ikke kun naboens datter, der skal være tømrer

Alle kan blive enige om, at for få unge tager en erhvervsuddannelse. Den virkelige udfordring kommer først, når det er ens eget barn, der skal tage valget. 

Foto: Torben Hansen ¬ Portræt, Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke "[LAYOUT-2620200705010846004-453,509,951,532-\LAYOUT]" <i>Torben Hansen</i>

Foto: Torben Hansen ¬ Portræt, Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke "[LAYOUT-2620200705010846004-453,509,951,532-\LAYOUT]" Torben Hansen

Der er en let udvej for akavet stilhed i alle sociale sammenhænge for tiden: 

Nævn problemerne med at få en håndværker, og alle om bordet vil kunne bidrage med en vild historie om måneders eller års ventetid, priser på himmelflugt og krav om selv at gå til hånde som arbejdsdreng, fordi håndværkerne ikke orker rutineopgaverne.

Det er god underholdning og i nogle tilfælde også et luksusproblem, om det nye køkken blev klar lidt senere og om lavrente-lånet i banken skulle udvides med nogle tusinder. Men nedenunder ligger en kæmpe udfordring, som både nu og i fremtiden vil betyde, at den store, danske samfundsbutik knirker i fugerne, og det er blandt andet fordi for få unge vælger en erhvervsuddannelse.

Det har vi vidst i årevis, og overalt i landet gør uddannelsesinstitutioner og politikere en stor indsats for, at børn og unge får øjnene op for fx håndværkeruddannelserne, for det er jo første forudsætning for, at de kan vælge dem.

Med et varieret arbejdsliv væk fra skrivebord og computere, jobmuligheder overalt i landet og høje lønninger har erhvervsuddannelserne virkelig gode kort på hånden. Hvem vil ikke finde det attraktivt at tjene op mod 1 million om året som murer og kunne bosætte sig lige dér i landet, man helst vil, hvis man samtidig er udstyret med interessen for at lave noget med sine hænder?

I blandt andet Vendsyssel og hos EUC Nord oplever erhvervsuddannelserne da også en øget søgning, men ikke stor nok til at møde behovet. Og modstanden kommer fra en uventet kant:

For mens alle kan ømme sig over håndværkermanglens konsekvenser, er det åbenbart sværere at rumme det, hvis ens eget barn via sit uddannelsesvalg har lyst til at gøre noget ved det. I hvert fald oplever faglærer hos EUC Nord Torben Bo Jensen, at især mødre til unge med håndværkerdrømme kan være en barriere.

Lige meget om det er udtryk for uddannelsessnobberi, vanetænkning eller en kombination af begge dele, er det en træls tendens, som vi burde være for kloge til at hoppe på som forældre. Det burde være indlysende.

Heldigvis er Magnus Lykkegaard et bevis på, at den sunde fornuft findes, også blandt forældrene. Den 17-årige frederikshavner ville være tømrer og fik overtalt sin lidt tvivlende mor, så nu er han i gang med en uddannelse, hvor han laver noget, han brænder for og har udsigt til et godt og velbetalt job, når han er færdig. 

Forhåbentlig til glæde for ham og for alle os andre, der har brug for hans kompetencer.

 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden