Leder: Stop med at råbe hetz, inden ordet helt mister sin betydning

Nej, der er ikke tale om en hetz, selvom nogen siger, hun er uenig med dig. Det hedder såmænd demokratisk samtale 

Vi kan godt være uenig og sætte ord på uenigheder, uden at der er tale om hetz, mener, chefredaktør Karen Keinicke. Foto: Torben Hansen

Vi kan godt være uenig og sætte ord på uenigheder, uden at der er tale om hetz, mener, chefredaktør Karen Keinicke. Foto: Torben Hansen

LEDER:I denne uge skete det igen: Hetz-kortet blev trukket op af bunken.

Efter en del dage uden lyd, udsendte de tre personer bag planerne om et bosted for afviste asylansøgere i Vrå en pressemeddelelse. De tre direktører redegør i pressemeddelelsen for, hvorfor de ønsker at åbne et bosted lige præcis dér, og hvordan det kan være, at de med få timers varsel og uden begrundelse aflyste et møde for de kommende naboer til bostedet.

Indtil da havde der været tavshed fra de tre direktører, og heller ikke efter udsendelsen har de ønsket at svare på spørgsmål eller blot tage telefonen, når pressen har henvendt sig.

Men også dét er der en forklaring på i pressemeddelelsen: "Selv er vi lidt rystede over den hetz, der foregår mod beboere, virksomheden og os som personer", skriver de tre direktører. 

Læseren af pressemeddelelsen må altså forstå, at de tre føler sig forulempet af formen på den kritik, placeringen af bostedet har rejst - at de bliver en slags ofre i sagen.

"Hetz" bliver smidt som en trumf, et retorisk trick, der bruges til at tage luften ud af modpartens argumenter. Pludselig er der ikke tale om, at nogle naboer udtrykker, at det er en dårlig idé, at der skal placeres et bosted med 20 afviste asylansøgere i deres nærområde. Nu bliver det i stedet til, at de "hetzer" mod direktørerne.

Nogenlunde samme trick har Socialdemokratiet brugt for nylig, hvor flere af partiets nøglepersoner gik på de sociale medier og udtrykte "bekymring" over amerikanske metoder fra de borgerlige politikere mod Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. I stedet for at handle om politiske argumenter, handlede det altså om personangreb, måtte man forstå, og derved prøvede de socialdemokratiske politikere at flytte fokus fra de enkelte kritikpunkter og i stedet gøre det til et spørgsmål om personangreb eller ej.

Men hvad er en hetz egentlig? Hetz betyder ifølge ordnet.dk "hensynsløs forfølgelse, ofte med forhånelser og spot". 

Adspurgt af Nordjyskes journalist havde naboerne i Vrå svært ved at genkende, at de skulle have forfulgt eller hånet nogen. De havde jo sådan set bare udtrykt, at de ikke ønsker, at bostedet skal flytte til Vrå.  At de er bekymrede for, om beboerne på bostedet vil skabe utryghed i området, og om deres huse nu bliver sværere at sælge samt en frustration over, at de ikke tidligere havde hørt om planerne.

Når man på den baggrund får skudt i skoene, at der er tale om en hetz eller personangreb, virker det ærligt talt mere som spin, for det er vel faktisk okay at være imod - eller hvad? 

Den afledte effekt af hetz-debatten er, at den effektivt tager fokus fra sagen, hvilket er trættende. Endnu værre er det, at vi samtidig udvander betydningen af ordet hetz og gør det sværere at tage diskussionen, når nogle rent faktisk oplever, at de bliver hensynsløst forfulgt med forhånelser og spot. Som med Peter og ulven gælder det, at vores reaktionsmuskel bliver træt, hvis der går for mange falske alarmer.

Så lad os nu holde fast i, at man godt kan være uenige på en respektfuld måde uden at råbe ad hinanden - eller råbe hetz, for den sags skyld.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.