Mangel på politisk sammenhold og mod udhuler vores sundhedsvæsen

Ringere service, lange ventetider og stressende arbejdsforhold. Vores sundhedsvæsen lider under manglen på en bred politisk vilje til at reformere og ikke mindst prioritere indsatsen

Et stærkt sundhedsvæsen kræver reformiver og vilje hen over midten i dansk politik, skriver Jens Peter Svarrer, chefredaktør hos Nordjyske. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Et stærkt sundhedsvæsen kræver reformiver og vilje hen over midten i dansk politik, skriver Jens Peter Svarrer, chefredaktør hos Nordjyske. Arkivfoto: Torben Hansen

LEDER:1000 nye sygeplejersker.

Sådan lød løftet fra regeringen tilbage i 2018 i forbindelse med at få hævet kvaliteten i sundhedsvæsenet og tage presset af den trængte personalegruppe.

Trods investering af flere hundrede millioner kroner i projektet er løftet ikke indfriet. I april stod det klart, at efter en stigning skete der i fjor en nedgang i antallet af sygeplejersker, så der netto var en tilgang til faget på 364 siden udmeldingen for fire år siden.

Regeringen har givet udtryk for, at den manglende opfyldelse af målsætningen hænger sammen med sygeplejeskestrejken i fjor. Og mon ikke den analyse rummer en god del sandhed: I hvert fald fik sygeplejerskerne markeret både dårlige arbejds- og lønvilkår, og regeringen gav faggruppen en umanerlig kold skulder, der bar ved til frustrationerne - og som nok ikke ligefrem har været gavnlig i forhold til at lokke nye ind i faget.

Men miseren er også udtryk for et generelt problem, når det gælder den politiske håndtering af sundhedsvæsenet.

Vi så det senest sidst på ugen, da økonomiaftalen 2023 mellem regeringen og Danske Regioner blev præsenteret. Trods en milliard kroner mere til driften af sygehusene blev aftalen karakteriseret som stram. Og eksempelvis Lægeforeningen var ude med en advarsel om, at der ikke er penge til at få bugt med ventelister og få flere behandlet i psykiatrien. Samtidig blev det noteret, at nye teknologier og behandlingsformer ikke står lige for en implementering med den aftale.

Altså umiddelbart et svagere og dermed mindre tilfredsstillende sundhedsvæsen for borgerne og de ansatte, der slås og løber stærkt for at få enderne til at nå sammen.

Problemet er den helt grundlæggende mangel på en bred politisk vilje og evne til at reformere sundhedsvæsenet. Til at diskutere og prioritere, hvad pengene skal gå til, hvilke tilbud, vi som borgere kan forvente - og ikke mindst det svære: Hvor går grænsen for servicen?

Så længe den vilje - og det mod - til at nå enighed ikke findes hen over midten i dansk politik, bliver det vidtløftige lappeløsninger som "vi lover at finde 1000 nye sygeplejersker", der præsenteres uden større chance for realisering. Og det bliver gentagen mangel på nødvendige investeringer eller konstante sparekrav ud fra salamimetoden til ugavn og frustration for borgerne, som kommer til at præge billedet.

Hverken rød eller blå blok har noget at lade den anden høre i det spil. For missionen om et stærkt sundhedsvæsen fuldføres kun i et forpligtende samarbejde hen over midten om at reformere og prioritere og gøre det klart over for os, hvad der er råd til og ikke.

Indtil det ansvar gribes, venter kun løfter og hovsaløsninger, mere utilfredsstillende service og ringere arbejdsvilkår. Og det er ingen tjent med.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden