Mette Frederiksen førte kniven:  Nu er branchen død

Her blev det offentliggjort, at blot 13 ud af godt 1.200 forhenværende minkavlere har søgt om såkaldt dvalekompensation, der indikerer et spinkelt håb om at genoptage produktionen, når og hvis det igen bliver lovligt. Resten har givet op, og mange af dem er her fra Nordjylland.

13 potentielle minkavlere udgør ikke tilsammen et erhverv. Det er endda et åbent spørgsmål, om nogle af de 13 overhovedet kommer i gang igen, for startomkostningerne vil være ganske voldsomme, og hele infrastrukturen, der har serviceret minkfarmene, er væk.

Dermed kan vi nu stoppe pseudo-diskussionen om, hvor vidt regeringen de facto lukkede minkerhvervet, da den i november 2020 beordrede alle mink i Danmark slået ned.

Statsminister Mette Frederiksen har stædigt påstået, at regeringen ikke traf beslutning om at lukke minkerhvervet, men alene om at aflive minkene.

- Det er to forskellige ting, sagde hun i Folketinget i november 2020.

Justitsminister Nick Hækkerup har på samme vis forklaret, at der ikke var tale om nedlukning, for avlerne kunne stadig gøre burene rene og med tiden hente nye mink i udlandet og så starte op igen.

Bortset fra, altså, at minkavl stadig – her halvandet år senere – er forbudt.

Søforklaringerne fra regeringen har fået oppositionen til at spørge, om regeringen tror, at danskerne er dumme. Og ja, det må regeringen tro. Ellers ville den vel næppe forsøge at sælge borgerne den skrøne, at der kan eksistere en minkbranche uden mink.

Minkkommissionen vil senere i år afgøre, om der kan være en juridisk sondring mellem de to ting, men vi behøver ikke vente længere på virkelighedens kolde kendsgerninger:

Minkerhvervet kommer ikke tilbage. En 60 år gammel dansk erhvervshistorie er slut – aflivet i folkesundhedens tegn, da regeringen og Statens Serum Institut gik i panik over nogle, skulle det senere vise sig, fejlagtige vurderinger af risikoen for en ny global coronapandemi med udspring i nordjyske minkfarme.

Det var en skrækhistorie blæst ud af proportioner. Havde regeringen handlet med større ro og omtanke, kunne branchen have fået en reel chance for at genstarte, når risikoen for folkesundheden var fjernet. Hvilket kun ville have været fair.

Som bekendt for de fleste var aflivningsordren tilmed ulovlig. Det har regeringen erkendt, men det er op til Minkkommissionen og siden Folketinget at bedømme, om nogle i regeringen og embedsværket var bevidste om den manglende lovhjemmel og dermed bør og kan straffes. Det sker dog næppe. Afhøringerne i kommissionen har indikeret, at det bliver overordentligt svært at bevise et forsæt bag lovbruddet.

På alle plan er minkskandalen en begrædelig affære, der tilmed har kostet samfundet tæt på 20 milliarder kroner i erstatninger til avlerne og til den kaotiske masseaflivning, nedgravning og destruktion af dyrene.

Om en måneds tid modtager fødevareminister Rasmus Prehn i øvrigt en ny sundhedsvurdering om muligheden for at ophæve forbuddet mod minkavl i Danmark.

Det kan synes inderligt ligegyldigt nu.