Når selv Sverige opgiver at skabe fred via dialog, så er situationen alvorlig

Nogen gange - som nu - kommer dialogen til kort, og i både Stockholm og Helsinki er man nået til den konklusion, at det simpelthen ville være for farligt at stå udenfor. Også selvom det ikke bliver uden omkostninger for de to lande 

Anders Sønderup.   <i>Foto: Lars Pauli</i>

Anders Sønderup.   Foto: Lars Pauli

FORSVAR:I den bedste verden ville der ikke være brug for NATO, sådan set heller ikke for våben større end en jagt-riffel. 

Men vi lever ikke i den perfekte verden. Vi lever i den, der er, og hvor voldsomt den er blevet ændret siden 24. februar blev skåret skarpt, da den svenske statsminister, Magdalena Andersson, søndag aften talte til broderfolket hinsidan

- Vi lever i en farlig tid. Men Sverige har mange venner, og vi har alt at vinde ved at holde sammen, sagde den socialdemokratiske statsminister og varslede, at regeringen nu vil begynde arbejdet med at søge om optagelse i den nordatlantiske forsvarsalliance. Det samme vil Finland, og allerede midt i denne uge kan de officielle ansøgninger være klar. 

Det er intet mindre end et gearskifte i tidsmaskinen, og for venstrefløjen er det en årtier gammel drøm, der dør. Visionen om en fredelig, nordisk forsvarsalliance, der står sammen om at stå udenfor, bliver stedt til hvile, når Finland og Sverige optages i NATO. For det bliver de - Tyrkiets præsident Erdogan står heldigvis alene med sin bizarre påstand om, at Finland og Sverige ikke kan komme med i alliancen, fordi de huser kurdiske terrorister. 

Især i Sverige vil det være en dag af historisk snit. Landet har holdt sig neutralt siden sejren over Norge i krigen i 1814 - under både verdenskrigene og den kolde krig holdt svenskerne sig fra at vælge side. Især de seneste årtier har neutraliteten været en markant del af nationens selvforståelse - i Sverige har man set på landet som en slags humanistisk og moralsk stormagt, der kunne forlige stridende parter på fredelig facon og skabe fred i verden.  

Men det håb har Sverige opgivet, og det er på en måde trist, men også nødvendigt. For så længe Vladimir Putin sidder for bordenden i Kreml, virker det - sørgeligt nok - naivt at tro på, at freden kan findes ved forhandlingsbordet. 

Nogle gange - som nu - kommer dialogen til kort, og i både Stockholm og Helsinki er man nået til den konklusion, at det simpelthen ville være for farligt at stå udenfor. Også selvom det ikke bliver uden omkostninger for de to lande at komme indenfor. 

Russerne har allerede truet med, at de vil opruste med atommissiler i nærområdet, Kaliningrad, strømforsyningen fra Rusland til Finland er afbrudt, og mere vil komme til. 

Men alternativet var værre, og derfor var der for de to lande ikke længere noget alternativ til NATO. 

Det er der selvfølgelig heller ikke for Danmark, og heldigvis er selv Enhedslisten også nået til den konklusion. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.