Nogle gange kan man godt tro på politikere

DER er - muligvis bortset fra journalister - ingen andre, hvis handlinger så ofte tillægges skumle motiver som tilfældet er med politikere. Nogen mener, altid, at der stikker noget under. 

Seneste eksempel er nu tidligere justitsminister, der søndag aften meddelte, at han stopper i politik og i stedet bliver direktør i Bryggeriforeningen. 

- Jeg har dog gennem den seneste tid kunnet mærke en voksende trang til at blive udfordret på nye måder. I mere end 20 år har jeg lavet politik på fuld tid, som borgmester, folketingsmedlem og minister, og tiden er kommet til at gøre min indflydelse gældende på nye måder, siger Hækkerup. 

Den melding satte straks gang i spekulationer: Var Hækkerup på flugt fra konsekvenser? 

Tiden i Justitsministeriet har nemlig også budt på flere betændte sager. Senest har den såkaldte FE-sag, hvor blandt andet spionchef Lars Findsen er sigtet for at have delt fortrolige oplysninger, en række lækagesager i landets to efterretningstjenester og mink-sagen har fyldt i overskrifterne.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at de mange sager spiller ind på Hækkerups beslutning, men i hvert fald hvad angår minksagen, står han ikke forrest i skudlinjen, for han var sygemeldt med corona, da beslutningen om dyrenes triste skæbne blev truffet.

Egentligt er der ikke noget underligt ved skiftet - alene det, at lønnen bliver markant bedre og arbejdstiden mere human vil normalt række som forklaring. Som minister lyder hyren på godt 1.3 millioner årligt - i Bryggeriforeningen vil lønnen givet være højere, og arbejdstiden vil helt sikkert være mere human. 

For en ting er helt sikkert: Danske ministre - uanset partifarve - arbejder for lønnen.  Vi kan altid diskutere  politik, evner og udkomme, men når det handler om arbejdsindsats, er der kun sjældent noget at betvivle.  Tages den - og ansvaret - med i betragtningen, er ministre ikke lønførende blandt topchefer. 

Det skal de naturligvis heller ikke være, men omvendt skal de også have en løn, der yder job og indsats retfærdighed.  

Selvfølgelig har også ministre al mulig ret til at skifte karriere.

Når den politiske gejst ikke er, hvad den har været, er det endda en samfundsgavnlig handling.