Nordjyske mener: Akut mangel frivillige - har denne idrætsforening fundet løsningen?

Gennem flere år har både foreninger og festivaler meldt om færre frivillige, som kan hjælpe, når der skal sælges mad i cafeteriet, stilles telte op, eller når der skal findes en træner til de mindstes fodboldhold. 

Man kunne hurtigt fristes til at tænke, at vi er både egoistiske og uengagerede, men det er næppe tilfældet.

For engagementet fejler ikke noget, når der skal doneres tøj til flygtninge, eller når forskellige Facebook-grupper organiserer indkøb og andet praktisk hjælp til mennesker, der har brug for det. Her har man set eksempler på initiativtagere, der må melde ud, at der simpelthen ikke er brug for mere hjælp fra velmenende mennesker. 

Vi vil gerne engagere os, understøtte fællesskabet og hjælpe til, men måske ikke på samme kontinuerlige vis, som er nødvendig i den foreningsstruktur, som vores samfund i dag er så præget af.

Det øger presset på de få, der føler sig forpligtet og rent faktisk bidrager til foreningsarbejdet gennem længere perioder - måske endda i årevis. 

Der er ingen tvivl om, at foreningerne må tænke i andre baner, hvis de vil have flere frivillige, for det vedvarende frivillige arbejde bliver tilsyneladende ikke prioriteret i en travl hverdag.

Et af de steder, hvor man har forsøgt sig med en alternativ løsning, er hos Skibsby-Højene idrætsforening i Hjørring. 

Når man som forældre tilmelder sit barn til en sportsgren i klubben, bliver man samtidig bedt om at melde sig til et stykke frivillige arbejde i foreningsregi. 

Idrætsforeningen oplister en lang række forskellige muligheder, der tæller alt lige fra at sælge slik til Dana Cup, være dommer og sælge billetter til at være træner. Ved alle de oplistede muligheder er der også angivet et estimeret tidsforbrug. Sidst på listen over muligheder kan man dog også krydse af, at man ikke ønsker at lave frivilligt arbejde i foreningen.

"Kan man tvinges til frivilligt arbejde?" spørger idrætsforeningen i et opslag på Facebook, hvor de beskriver initiativet. De skriver videre: 

"En frivillig forening kræver frivillige hænder. Et forhøjet kontingent kan ikke erstatte frivilligheden".

Her har de helt ret. Idrætsforeningens bud på en løsning er en nødvendig påmindelse om, at selvom man har betalt sit kontingent, så kan man ikke frasige sig ansvaret for at engagere sig i fællesskabet. 

Foreningen laver en forventningsafstemning og sætter samtidig en overskuelig ramme for, hvilke opgaver der skal løses, og hvor lang tid det tager. En forudsætning, når man vil engagere den travle forældregeneration, som måske ellers ville have haft lidt svært ved at få prioriteret det frivillige arbejde. 

Og den lokale idrætsforening er ikke alene med at stille den slags forventninger til især forældrene. Måske endnu flere af de foreninger, der netop nu står og mangler frivillige kan lade sig inspirere af tiltaget. For det er nødvendigt med et venligt men bestemt pres for at engagere flere til at tage del i det frivillige arbejde.