Nordjyske mener: Bliver du flået af din lokale købmand? Svaret vil overraske mange
Den udbredte mistro til erhvervslivet og de virksomheder, som sælger varer, der er steget voldsomt i pris, er tankevækkende

Erhvervsredaktør Peter Simonsen, Det Nordjyske Mediehus. Foto: Henrik Bo
LEDER:Kan det virkelig passe, at en pakke Lurpak-smør skal koste 28 kroner? Og at 500 gram oksekød med rigelige fedtprocenter står til førhen uhørte 49,95?
Eller er det den lokale købmand, der har skruet lige lovligt op for priserne for at skumme fløden i en krisetid?
Når noget stiger voldsomt i pris på ganske kort tid, er det mere reglen end undtagelsen, at det skaber en udbredt skepsis og mistillid til de virksomheder, der sælger pågældende vare. Så er det, at en nation af krejlere og tilbudsjægere tager ”kan det virkelig passe”-hatten på.
Således også nu.
I en ny undersøgelse fra Arbejdernes Landsbank svarer halvdelen af danskerne, at de mener, at detailbutikkerne hæver priserne mere, end deres omkostninger er steget. Altså at butikkerne forsøger at score en mergevinst på et tidspunkt, hvor mange forbrugere fattes penge.
Usympatisk, kaldes det vist. Problemet er bare, at det ikke passer.
Der er givetvis enkelte luskede kar, som forsøger at udnytte situationen, men tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som Berlingske er kommet i besiddelse af, viser rent faktisk, at for eksempel dagligvarehandlen hen over året har haft faldende indtjening.
Deres bruttoavance – dvs. hvor meget indtægt, der er tilbage, når udgifterne er trukket fra – er skrumpet.
Der er altså ingen tegn på, at supermarkederne scorer nogen mergevinst på at sælge fødevarer. De sender en del af regningen videre til forbrugerne – men ikke det hele. Og slet ikke det hele og lidt til.
Det vidste erhvervsminister Simon Kollerup (S) i øvrigt udmærket, da han forklædt som handlekraftig tidligere på måneden gik ud med et omfattende pristjek på blandt andet smør og æg for at få ”eventuelle urimeligheder for forbrugerne frem i lyset.”
Den omgang usaglig mistænkeliggørelse kunne han have sparet, for den har givetvis sat sig i forbrugernes bevidsthed. I al fald er den udbredte mistro til erhvervslivet tankevækkende.
Hvis man vitterligt tror, at den lokale købmand, bager eller slagter profiterer på inflationskrisen, kan man jo skele til de mange håndfulde, der over de seneste måneder har været tvunget til at lukke eller indgive konkursbegæring.
Tempoet er alarmerende, og helt sikkert er det, at den sidste bager og slagter ikke har givet fortabt. Det gælder for øvrigt også restauranter, caféer og andre i fødevaresektoren, som udover galopperende elregninger skal bakse med dyrere råvarer og forbrugere, der i stigende grad vender hver en krone.
I øvrigt kan man undre sig over formålet med den spørgeundersøgelse, som Voxmeter har gennemført for Arbejdernes Landsbank. Hvor mange forbrugere kan med rette påstå at have nok indsigt og viden til at kunne svare på, om detailbutikkerne har hævet deres priser mere end nødvendigt?
10 procent svarede ”ved ikke.” Det burde have været tæt på 100.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.