Nordjyske mener: Denne kvinde bør vi alle hylde

I denne uge, hvor vi markerer Kvindernes Internationale Kampdag, sender vi fra Nordjyske en ekstra tanke til Marie Rée. Og har du ikke tidligere hørt om hende, så er det på tide.

Marie Rée var fra en ung alder eneejer af den virksomhed, som engang hed Aalborg Stiftstidende, og som i dag bærer navnet Det Nordjyske Mediehus. Hun var drevet af et dybfølt samfundssind og gjorde Stiftstidende til en central stemme i kampen for kvinders stemmeret.

Men Marie Rée var først og fremmest en imponerende skikkelse i en purung, dansk medieverden, hvor meninger og information så småt begyndte at spredes frit.

Til sin død sloges hun for demokrati, for retten til at sige sin mening og for pressens uafhængighed af magthaverne. Hun lå i permanent strid med den daværende Højreregering, og hendes engagement blev mødt med statslige trusler om at blive frataget retten til at drive avis.

Men trods adskillige retssager lykkedes det aldrig for alvor at lukke munden på hende, og i sit testamente ønskede hun sig, at det nordjyske dagblad til evig tid skulle ledes i en frisindet og demokratisk ånd.

Og sådan blev det. I dag, mere end 120 år senere, står hendes ønske stadig mejslet ind i fundamentet for denne avis. Nordjyske ikke bare vil være frie og uafhængige. Det skal vi være. Ellers kan vi ikke opfylde en rolle som offentlighedens vagthund over for de til enhver tid siddende beslutningstagere i vores lokalsamfund.

For at hylde mindet om Marie Rée og hendes bidrag til samfundsudviklingen kan vi lave et lille tankeeksperiment:

I den seneste tid har Nordjyske mødt kritik af vores undersøgende journalistik om centrale aktører i Nordjylland: Problemer med arbejdsmiljøet i Musikkens Hus. Rod i borgmesterens forvaltning i Aalborg. Partnere, der føler sig snydt af hestehandler Andreas Helgstrand. Og før det – minkskandalen med statsminister Mette Frederiksen i en hovedrolle.

Kritikken har blandt andet lydt, at vi opsøger sensationer. Den kritik lytter vi naturligvis til, og på redaktionen overvejer vi hver eneste dag, om vi lever op til den etik og de værdier, vi ønsker at blive målt på.

Og her kommer vi til tankeeksperimentet: For sæt nu, at Marie Rée var i live?

Ville hun undlade at skrive om det i avisen, hvis flere end 20 tidligere og nuværende medarbejdere i byens store kulturhus kom til hende og fortalte om dårlig trivsel på deres arbejdsplads?

Ville hun synes, at det var uden interesse for skatteborgerne, at borgmesterkontoret har delt rundhåndet ud af deres penge uden for almindelig praksis i den offentlige administration?

Ville hun lukke øjnene for, at Nordjyllands rigeste person blev anklaget for at snyde sine partnere?

Ville Marie Rée ignorere, at statsministeren og regeringen lukkede syv kommuner ned og fjernede grundlaget for et erhverv – i strid med loven og med en begrundelse, som der siden er rejst alvorlig tvivl om?

Svarene giver sig selv.

Marie Rée hviler på Almen Kirkegård i Aalborg. Folk kommer langvejs fra for at se hendes gravsten. Aalborg Teater har sat et stykke op om hende.

Her på Nordjyske forsøger vi efter bedste evne at forvalte arven efter vores tidligere ejer på den eneste måde, vi kan. Med journalistik i hendes ånd.