Nordjyske mener: Fodboldmillionærens beskrivelse af nordjyderne er tankevækkende - og opløftende

Syv år i det nordjyske nåede Søren Henriksen at tilbringe, inden han 1. oktober vendte hjem til Nordsjælland. Tilbage til det sted, han voksede op, og det sted, hvor hans far, Michael Henriksen, opbyggede en milliardvirksomhed.

En uomtvistelig kendsgerning i denne verden er, at alverdens penge ikke kan skærme dig mod alverdens ulykker. Således heller ikke den ulykke, et fatalt helikopterstyrt, som i 2014 kostede Søren Henriksens far livet og fik sønnike til at rejse mod Vendsyssel for at komme væk fra det hele.

Her, i Danmarks nordligste divisionsklub, fandt Søren Henriksen præcis det, han havde brug for, fortæller han i et afskedsinterview med Nordjyske.

- Fra jeg kom første gang, er jeg blevet taget imod som Søren og ikke som alle mulige andre ting. Tit kan folk have en forestilling om, at jeg er på en bestemt måde, hvis de ikke kender mig, men der føler jeg, at folk heroppe kigger lidt mere på mig som person i stedet.

I nationale medier er Søren Henriksen mest af alt blevet portrætteret for den enorme arv, hans far efterlod ham og familien, samt hans kærlighed til sko, ferier og dyre biler.

Heriblandt den imposante Maserati, der jævnligt stod parkeret foran Vendsyssel FF’s hjemmebane, og som alle vi andre misundeligt kunne skule til.

Derfor skulle man tro, at en skikkelse som Søren Henriksen ville få en svær tilværelse i det nordjyske. Her lever Janteloven jo i bedste velgående, og er man noget ved pengepungen, skal man ikke skilte med det.

Eller hvad?

Måske Søren Henriksens beskrivelse af det nordjyske folkefærd er et godt eksempel på, at fortællingen om nordjyderne er mere nuanceret, end mange tror.

Måske den faktisk prikker hul i den fortælling, som nogle af os - undertegnede inklusiv - har overbevist os selv om er sandheden om vores landsdel og det folk, der bor her.

For selvfølgelig kan og vil vi rumme, acceptere og omfavne mennesker, der skiller sig ud. Også dem, der med Søren Henriksens egne ord er ”født med en guldske i røven.”

Og hvor er det dog befriende og opløftende, at den livsnydende fodboldmillionær blev mødt med netop dette, da han i et af livets svære stunder krydsede Limfjorden og bosatte sig her.

Det kan dem, som Søren Henriksen har krydset på sin vej i det nordjyske, klappe sig selv på skulderen for.

Og vi andre kan huske hinanden på, at søm, der rager lidt op, ikke behøver at blive slået ned. Heller ikke i Nordjylland - og gudskelov for det.