Nordjyske mener: Folkeafstemning om store bededag er en populistisk idé

LEDER:"Bønder, tømrere, husk at strejke - nu skal vi sejre i bededagsfejde!" synger satiregruppen Magt i en ny sang, de har lagt ud på deres facebookside.

Og det er helt sikkert, at bededagsfejden raser afsted. Nye, usandsynlige alliancer har set dagens lys, og fronterne er skarpt trukket op.

Oppositionen på tværs af det politiske spektrum, folkekirken og fagbevægelsen tordner med fælles røst mod regerings beslutning om at sløjfe helligdagen.

Fagbevægelsen danner fortrop, blandt andet med en underskriftsindsamling for bevarelsen af store bededag. I skrivende stund har knap 450.000 danskere angiveligt skrevet under.

Man kan mene, hvad man vil om regeringens forslag og fremgangsmåde. Den nye regering bliver af flere beskyldt for samme magtfuldkommenhed som den forrige. Havde det blødt fronterne op, hvis man havde indkaldt til forhandlinger, inden man stillede ultimative krav til oppositionen?

Det kan godt tænkes.

Men det mest skingre i sagen indtil videre er alligevel de spredte krav om, at der skal en folkeafstemning til for at beslutte sagen.

Forslaget om at afskaffe store bededag er et angreb på den danske model, har Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, sagt. Hvis ikke regeringen dropper forslaget, mener hun, at en folkeafstemning er påkrævet.

Hvis der i ramme alvor skal en folkeafstemning til at afgøre et forslag om at sløjfe en helligdag, så er det i den grad også et angreb på den danske politiske model.

Hvis ikke en flertalsregering skal kunne tage mere eller mindre populære eller vigtige beslutninger uden krav om folkeafstemninger, så mister vores repræsentative demokrati sin reelle betydning.

Kigger man på listen over de seneste folkeafstemninger, har de alle karakter af påkrævede afstemninger med store afgørelser på programmet.

Siden 2000 er der blevet stemt om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, afskaffelse af retsforbeholdet, Danmarks tiltrædelse af fælles patentdomstol, ændring af tronfølgeloven og afskaffelse af euroforbeholdet.

Hvis barren nu skal sættes så lavt, at en flertalsregerings forslag om at sløjfe en helligdag skal til afstemning -  hvad skal vi så ellers stemme direkte om?

Det kan sætte det parlamentariske arbejde fuldstændig skakmat.

De nye alliancer på tværs af politisk kulør og faglig baggrund har al ret i verden til at råbe højt. Men forslaget om en folkeafstemning er meningsløs, populistisk og uden sans for proportioner.