Om der er fugls føde på rygtet, skal være usagt, men norske medier er tætte på Stoltenberg, og også danske forsvarsanalytikere bekræfter, at den danske statsminister er inde i billedet. Så rygtet bør tages alvorligt.

Nordjylland kan med andre ord få sin første, hjemmefødte Nato-chef, og det er der mange grunde til at heppe på. Ikke kun for dem, der måtte være kritiske over for Mette Frederiksens politik og resultater på hjemlig grund og gerne ser hende sendt til Bruxelles, men for os alle. Her er fire gode argumenter:

1: Danmark er en frontlinjestat i forhold til Rusland. Nato skal finde en leder, der kender og forstår udfordringerne i at have en sabelraslende, atombevæbnet nabo. Danmark er måske ikke det mest truede land, men især Polen og de baltiske lande kan med rette forlange, at Nato’s chef er i stand til at sætte sig i deres sted, og det kan en dansk statsminister. Danmark har tillige under Mette Frederiksen været et af de vestlige lande, som i forhold til størrelse har leveret mest militær støtte til Ukraine.

2. Mette Frederiksen er handlekraftig. Mange har slået sig på det, og minkskandalen viste, at beslutningerne kan blive truffet for hurtigt. Men det er hævet over enhver diskussion, at hun synes at trives bedst under kriser, og alene det gør hende i krigstid til en attraktiv kandidat som leder for den vestlige forsvarsalliance.

3. Med en dansk Nato-chef vil det være svært for en dansk regering at trække de lovede investeringer i dansk forsvar ud i evigheder. SMV-regeringen har fremrykket slutdatoen for at nå Nato’s krav om mindst to procent af BNP til 2030. Det er Mette Frederiksens løfte til vores partnere. Hendes afløser herhjemme kan næppe overbevise Nato-chef Mette Frederiksen om, at Danmark er nødt til at rende fra statsminister Mette Frederiksens løfte.

4. USA har præsidentvalg næste år, og Donald Trump har en fair chance for at vende tilbage. USA er og bliver i mange år frem totalt afgørende for Europas sikkerhed, men Trump har tidligere rejst tvivl om USA's forpligtelser i Nato, og han er åbenlyst en beundrer af Vladimir Putin. Det vil være i europæisk og dansk interesse at have en Nato-chef, der kan matche Trump i retorik og magtspil – uden at skabe tvivl om loyaliteten. Da Trump i 2019 ville købe Grønland, viste Mette Frederiksen, at hun tør gå op imod hans brutalitet. Han kaldte hende ligefrem for ”nasty”. Umiddelbart lød det ikke som en kompliment, men det blev faktisk tolket som et tegn på personlig respekt fra en præsident, der alene forstår magtens sprog.

Er der omvendt argumenter imod at gøre Mette Frederiksen til generalsekretær for Nato? Ja, formentlig. Tilhængere af SVM-regeringens reformpolitik vil for eksempel næppe give slip på hende frivilligt, så længe der er brug for hendes evne til at bringe fremdrift.

Men som udgangspunkt er det altid i dansk interesse at kunne øve direkte indflydelse fra topposter ude i verden. Det skaber respekt om vores nations placering i det internationale samfund, når nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager markerer sig som en frontkriger imod techgiganterne, ligesom det gjorde, da forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen var en markant generalsekretær for Nato.

Derfor skal vi naturligvis støtte nordjyske Mette Frederiksen som ny kandidat til posten. Hvis altså rygtet om hendes kandidatur taler sandt. Og hun vel at mærke selv vil.