Som Radio 4 har kunnet afdække - og som Nordjyske efterfølgende har beskrevet i det konkrete tilfælde fra Nordjylland - har en meget høj takst for videokonsultationer i vagtlægeordningen betydet, at nogle læger har fået månedslønninger af regionen, som man normalt ikke kan opnå i det offentlige. 

De høje lønninger opstod under coronapandemien og som følge af en god idé:

Da Region Nordjylland indførte mulighed for, at vagtlæger kunne gennemføre konsultationer på video, var ideen indlysende formålstjenstlig, og det er den i øvrigt stadig: I stedet for at skulle møde op hos vagtlægen eller have besøg af ham eller hende, kan lægen via kameraet i telefonen vurdere en patient.

Virkelig smart, for på den måde sparer både læge og patient tid og ressourcer på transport og fysisk fremmøde, samtidig med at lægen, til forskel fra  ved en telefonkonsultation, rent faktisk har et visuelt indblik i patientens tilstand.

Videokonsultation kan ikke erstatte alle fysiske konsultationer, men især i en region som den nordjyske, hvor læger, der gerne vil indgå i vagtlægeordningen, er en mangelvare, er videokonsultationer en gave. Den enkelte læge kan nå langt flere patienter på en vagt, samtidig med at kvaliteten kan opretholdes.

Dertil kommer oplevelsen for patienten, der langt hurtigere og mindre bøvlet kan få en læge til at kigge på sig.

En ægte win-win, skulle man synes, men som så ofte ligger djævlen i detaljen.

Vagtlæger bliver aflønnet per konsultation, og i stedet for at blive takseret som en telefonkonsultation, bliver videomodellen sidestillet med en fysisk konsultation. 

Måske er den høje aflønning blevet valgt for at nudge vagtlægerne til at bruge en ny mulighed, måske skyldes det en tanketorsk fra regionernes side. I hvert fald har dén model mindst to ærgerlige, afledte effekter.

Dels får nogle vagtlæger en så høj løn, at det ikke kan undgå at røre ved borgernes retfærdighedssans. Selvom læger er en mangelvare, og selvom de naturligvis skal belønnes for at indgå i vagtlægeordningen og dermed arbejde aften, weekend og nat, er det uden for skiven, at en offentligt ansat skal aflønnes så lukrativt - især når det kun er én faggruppe inden for sundhedssystemet, der her bliver forgyldt. 

Dels åbner den høje betaling for videokonsultationer for en mistanke mod den enkelte vagtlæge - for tænker lægen nu på lønningschecken eller på patienten, når han eller hun afgør, om en patient skal tilses, kan klares med en telefonsnak eller om videokonsultation er bedste valg? Når de to andre alternativer henholdsvis tager længere tid og giver færre penge i lønningsposen, vil en forkærlighed for videomodellen nemt komme til at se påfaldende ud. 

Dén mistanke er nu til stede: Utilsigtet fører aflønningsmodel til, at lægerne mistænkeliggøres.

Det er ærgerligt, især fordi det også kan påvirke borgernes syn på videokonsultation og øge utrygheden i et i forvejen presset og underbemandet sundhedsvæsen.

Derfor er det vigtigt, at regionerne får rettet op på aflønningen, som er aftalt med lægernes organisation PLO, også selvom der måske kun er tale om små beløb i det store regnestykke.

Lægernes troværdighed har vi ikke råd til at gamble med.