Nordjyske mener: Hvor er det forfriskende, at nogen tager et opgør med barnets første sygedag

LEDER:Jeg har en datter på tre år, som ikke sjældent er syg. Sådan er det, når man i hverdagene render rundt i en børnehave, der blander hoste og kroniske snotnæser med et ikke-færdigudviklet immunforsvar.

Graden af sygdom varierer fra gang til gang, men én ting er sikkert: Hun er aldrig syg i kun én dag.

Her er det, at man som småbørnsforældre gang på gang konfronteres med en virkelighedsfjern konstruktion på det danske arbejdsmarked: Barnets første sygedag.

Et ufleksibelt levn fra fortiden, som nogen nu endelig tager et opgør med.

I sidste uge besluttede energikoncernen Norlys at fjerne loftet for, hvor mange fraværsdage man kan have ved sygt barn. Nu kan de ansatte – under devisen frihed under ansvar – selv tilrettelægge deres fravær på en måde, som tager hensyn til både familielivet og arbejdet.

Det var dog forfriskende. Og man kan spørge sig selv, hvorfor flere virksomheder ikke gør det samme.

I Norge og Sverige har man for længst sikret alle syge børn retten til at blive passet af mor og far, indtil de er helt raske. 

Herhjemme er forældre, som ikke har bedsteforældre stående på standby, tvunget til at bruge egne feriedage, holde fri uden løn, melde sig selv syge eller proppe en febernedsættende Panodil i halsen eller op i bagdelen på purken, aflevere i institution og håbe på det bedste.

Helt ærligt. Det er uholdbart. Hvem narrer vi?

Børn har ret til omsorg, når de er syge, og begrebet ’barnets første sygedag’ er en løgn, vi går rundt og fortæller os selv. Den er afkoblet fra virkeligheden og harmonerer dårligt med influenza, mellemørebetændelse og, nå ja, tredagesfeber.

Jeg er personligt begunstiget af bedsteforældre, som kan springe til, og en fleksibel og forstående arbejdsgiver. Men det er ikke alle forundt. 

Vilkårene varierer på tværs af arbejdsmarkedet, både i det offentlige og det private. Nogen får ligefrem midlertidigt frataget barnets første sygedag, når der er ekstra travlt.

At der skal virksomheder som Norlys til at adressere elefanten i rummet, er utvivlsomt, for fagbevægelsen har ikke gjort meget væsen af sig, når talen falder på syge børn.

Da coronapandemien var på sit højeste, foreslog Fagbevægelsens Hovedorganisation, at forældre bør have ret til løn i forbindelse med børns sygdom, fordi det med coronaen blev bandlyst at sende halvsløje børn afsted i institution.

Men det var et midlertidigt forslag, som kun skulle gælde under coronakrisen. Og hvad skal et sådant forslag gøre godt for? Problemet med syge børn er ikke forsvundet med corona.

Lad os nu indrette os efter virkeligheden på en måde, der tilgodeser både ansatte og arbejdsgivere. 

Lad os udnytte, at vi er blevet meget bedre til at arbejde hjemmefra og arbejde fleksibelt, så man ikke på alle dele af arbejdsmarkedet behøver at være 100 procent på arbejde eller at holde 100 procent fri, når man har sygt barn.

Der er brug for fleksible løsninger.

Norlys har taget et skridt, som andre forhåbentligt lader sig inspirere af.