Nordjyske mener: Hvor er det godt, at du ikke fik halv pris på benzinen
Fornuftige, velovervejede beslutninger træffes sjældent i en tilstand af panik. Lad os huske det, næste gang nogen råber krise

Fornuftige, velovervejede beslutninger træffes sjældent i en tilstand af panik. Heller ikke når inflationsforskrækkede borgere kræver store afgiftsnedsættelser og kontante pengebeløb. Foto: Pia G.hansen/BAM/Ritzau Scanpix
LEDER:Det er det mest støttede borgerforslag nogensinde med næsten 100.000 digitale underskrifter.
Opbakningen var så massiv, at forslaget i sommer måtte behandles politisk på Christiansborg.
Uden at det blev ført ud i livet.
Og gudskelov for det.
Da priserne i samfundet sidste år begyndte at stige med voldsom fart, skortede det ikke på idéer til, hvordan landets borgere skulle kompenseres.
Mageligt havde vi vænnet os til stigende realløn og nærmest ikke-eksisterende prisstigninger på alt fra madvarer til strøm og elektronik. Nu nev det pludselig i pengepungen.
Derfor opstod blandt andet et borgerforslag om at skrotte alle afgifter på benzin og diesel. Det ville cirka halvere prisen på brændstof for bilisterne, som på daværende tidspunkt måtte slippe i underkanten af 18 kroner for en liter benzin.
Forslaget blev aldrig vedtaget. Og kort efter faldt brændstofpriserne tilbage til mere normale tilstande.
Heri gemmer sig en vigtig læring, som også aftvinger en rosende bemærkning til den daværende regering.
For selvom et par forhastede omgange inflationshjælp blev sendt ud til danskere – også dem, der slet ikke var berettiget til den – modstod regeringen presset for at overdænge befolkningen med økonomisk nødhjælp.
Noget, som kunne have sat endnu mere fut i inflationen.
Afgifterne på benzin og diesel blev ikke fjernet. Momsen på fødevarer blev ikke slagtet, som mange ellers krævede. Ingen fik udbetalt skattefrie beløb hver måned i et halvt år – til nogens fortrydelse.
Bare for at nævne nogle få af de forslag, som var i spil.
Og nu står vi her. Dagene og vejret lysner, og det samme gør udsigterne for dansk økonomi og vores pengepung. Den mest ventede og omtalte økonomiske krise er med stor sandsynlighed afblæst.
Beskæftigelsen bliver ved med at slå rekord. Ledigheden stiger kun marginalt. Energipriserne har lagt sig. Væksten er ikke gået i stå, inflationen falder, virksomhedernes overskud vokser, og selv boligpriserne peger igen opad.
Restauranter og caféer melder godt booket, og salget af ferierejser strutter, alt imens nye overenskomster giver pæne lønstigninger, som opvejer en stor del af den seneste tids reallønstab – eller ligefrem overhaler det.
Dommedag er ikke nær.
Hvor var det godt, at ikke alle gik i kollektiv panik, da alt fra vismænd til partiledere og førende eksperter spåede om en dansk økonomi på vej mod afgrunden, konkursbølger og tvangsauktioner en masse.
Ulven kommer, blev der råbt og råbt. Den kom aldrig.
Fornuftige, velovervejede beslutninger træffes sjældent i en tilstand af panik. Heller ikke når inflationsforskrækkede borgere kræver store afgiftsnedsættelser og kontante pengebeløb.
Lad os huske det, næste gang nogen råber krise.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.