Borgmester fik ved en fejl 6000 kroner skattefrit af staten - skal man grine eller græde?

Varmechecken er et godt eksempel på forhastet politisk makværk, når det er værst

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Foto: Torben Hansen.</i>

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. Foto: Torben Hansen.

LEDER:I en tid med stigende priser og skyhøje el- og gasregninger vil Socialdemokratiet ”hjælpe dem, som har mest brug for det,” som det hedder i en kampagne for tiden.

Herunder åbenbart en konservativ borgmester, som aldrig har haft et gasfyr.

Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, er blandt de mange tusinde danskere, som har modtaget en skattefri check på 6000 kroner. I alt 2,4 milliarder kroner er der blevet udbetalt som varmehjælp til boligejere, der mærker de stigende gaspriser.

Problemet er bare, at en del af dem, der har modtaget pengene, slet ikke er berettiget til dem. Alligevel kan de få lov til at beholde dem. Som for eksempel Koldings borgmester, der nu overvejer at overføre gratialet til sine børn. Gratis penge fra staten, værsgo.

Derudover har mange boligejere ikke modtaget en eneste krone, selvom de reelt skulle have fået del i varmehjælpen. De kan så trøste sig med, at de får lov til at klage over den manglende betaling – en gang i 2023.

Fra Energistyrelsen lyder det, at man har fokuseret på at få den automatiske varmecheck hurtigst muligt ud. Ja tak, det kan vi se. Når borgerne skal vente helt til næste år med at klage over manglende udbetaling, skyldes det, at det kræver et nyt it-system.

Heldigvis ved vi alle, at nye it-systemer altid sættes i verden uden problemer og til tiden. Ironi kan forekomme. Det lugter af en lang næse til boligejerne.

Varmechecken er et godt eksempel på forhastet politisk makværk, når det er værst. Og man kan til stadighed undre sig over, hvorfor staten overhovedet skal subsidiere boligejere med fossilt gasforbrug.

De tårnhøje el- og gaspriser er et problem, som i den grad bør tages alvorligt. Aldrig nogensinde har det været dyrere at tænde for stikkontakten, og førende økonomer er nu enige om, at vi befinder os i en regulær energikrise.

Det paradoksale er, at staten sparer milliarder af kroner på de svimlende energipriser. Så skal der nemlig gives mindre økonomisk støtte til vindmøller, solceller og anden vedvarende energi.

Imens løber forbrugernes elregninger løbsk, og eneste modsvar er, at man fra politisk hånd midlertidigt vil nedsætte den almindelige elafgift med 4 øre/kWh i 4. kvartal af 2022 og med 4,3 øre/kWh i hele 2023.

Det sikrer en gennemsnitsfamilie en besparelse på cirka 18 kroner om måneden. Hvad hjælper det, når elprisen lige nu er det tidobbelte af normalen?

Det burde stå klart for enhver, at der er behov for en strukturel og mere langtidsholdbar ændring. De milliarder af kroner, som staten lige nu sparer, kunne med fordel bruges på at sænke elafgiften markant, permanent og i ét hug.

At sænke skatten på strøm, så det kan mærkes, rammer ikke skævt som en forhastet varmecheck. Det kommer både direktøren og sosu-assistenten til gode og er samtidig med til at sætte skub i den grønne omstilling.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.