Nordjyske mener: Der er kun ét godt svar på tørken, kære landmænd

LEDER:Da regnen silede ned over store dele af Nordjylland mandag, var det tiltrængt. Ikke kun for haveejerne med deres svedne græsplæner, men i særdeleshed landmændene, som har måttet se afgrøder for millioner lide under den langvarige tørke.

At landmændene er afhængige af vind og vejr, er der intet nyt i. At nogle af dem beklager sig, når vejret ikke arter sig som ønsket, heller ikke.

Så sker det ofte - også denne gang - at politikerne kommer ilende med en hjælpende hånd. Vi så det under tørken i 2018, da den daværende VLAK-regering kompenserede landbruget med lavere afgifter og midlertidige tilladelser til at trække ekstra på vandreserverne i undergrunden.

Og vi så det for nyligt, da nuværende fødevareminister Jacob Jensen fremlagde en såkaldt tørkeplan. Den giver blandt andet landmændene lov til at anvende braklagte arealer til at sikre foder til dyr.

Det er ellers jord, der er taget ud af landbrugsproduktionen for at beskytte miljøet.

Problemet med akutte hjælpepakker, når vejret driller, er, at det skygger for en mere langtidsholdbar og fornuftig løsning. Nemlig at landmændene selv i højere grad begynder at omstille sig det skiftende klima.

For ekstreme tørker - og omvendt perioder med ekstrem regn - er kommet for at blive. Det er ikke længere undtagelser, men nærmere en ny normal, og når det sker, kan staten ikke hver gang komme til undsætning.

For eksempel kunne langt flere landmænd vælge at tegne en såkaldt afgrødeforsikring, så de får dækket en del af deres tab ved ekstremt vejr. I blandt andet Tyskland og Frankrig er den slags forsikring cirka lige så almindelig som en kaskoforsikring til bilen.

For det andet kunne flere landmænd tage fat i at klimaomstille deres produktion, så den er bedre rustet til at håndtere de nye vejrforhold. Både af egen fri vilje og ved at vi som samfund presser på via ny lovgivning.

Mangler landmændene inspiration, kan de skele til landmænd i særligt Syd- og Centraleuropa, der i disse år væbner sig med nye dyrkningsmetoder, nye sorter og nye afgrøder. Alt sammen for at tilpasse sig højere temperaturer og længere tørkeperioder og ad den vej skabe et mere bæredygtigt og vejrbestandigt landbrug.

Det er den eneste vej frem.

Pointen er, at landmændene ikke kan blive ved med at gøre, som de plejer. At dyrke, sprøjte og høste, som om vejret er uforanderligt, og så bede om hjælp fra samfundet, når de igen står i vand til knæene eller på jordsprukne marker.