Nordjyske mener: Ja tak til flere forsøg med fleksibel arbejdstid

LEDER:Corona tvang os ud i det. 

Pludselig kunne vi ikke bare stemple ud og ind på en fysisk arbejdsplads 37 timer om ugen mandag til fredag, og det tvang alle brancher og arbejdspladser til at tænke totalt ud af boksen. Eller rettere: ind i boksen, når vi nu sad isoleret i hver sin enhed. 

Tiden under nedlukningerne blev en øjenåbner på godt og ondt.

Savnet efter kollegerne og den kvalitet i arbejdet, der er afhængig af at man arbejder tæt sammen, fik mange til at bande hjemmekontoret langt væk, men samtidig åbnede en verden sig, når man blev herre over sin egen tid. Dem med små børn kunne fx stemple ind på arbejde efter puttetid og til gengæld holde fri om eftermiddagen, og kontormakkerens højlydte telefonsamtaler ødelagde ikke ens koncentration i løbet af arbejdsdagen.

Efter at hverdagen på arbejdsmarkedet igen har indfundet sig, er behovet for at indbygge mere fleksibilitet blevet udtalt. Nu har alle jo set bevis for, at det rent faktisk kan lade sig gøre: Man kunne finde genveje og modeller, hvor både medarbejderne og virksomheden var vindere. 

Undersøgelser viser, at for yngre medarbejdere er et fleksibelt arbejdsliv nu ofte vigtigere end lønkroner, når de vælger arbejdsplads. Som Rasmus Thingholm, der er formand i Djøf Advokat, som repræsenterer over 2.800 ansatte advokater og advokatfuldmægtige udtrykker det i arbejdslivsmediet Vigeur: At have mulighed for at hente sine børn i ordentlig tid fra institutionen ses ikke mere som fleksibilitet, men som et livsvilkår - ”for børn skal jo hentes”.

Udfordringen er, at der højst sandsynligt ikke findes én rigtig måde at opbygge en arbejdsuge på. På tværs af brancher, opgaver og det offentlige og private arbejdsmarked giver det simpelthen ikke mening med en one size fits all-arbejdsuge. 

Det kræver en indsats fra  den enkelte arbejdsplads at finde ud af, hvordan arbejdstiden skal skrues sammen.

Sådan en indsats har man gjort på Aalborg Katedralskole, hvor ledelse og medarbejdere nu kaster sig ud i et forsøg med firedages arbejdsuge. I syv uger om året er der undervisningsfri om mandagen, og de syv dage placeres i stedet, så sommerferie og juleferie afkortes.

Ideen er at både lærernes og elevernes arbejdsindsats derved spredes mere ud over året, samtidig med at man så har syv forlængede weekender, hvor man selv er herre over forberedelses- og fritid.

Om forsøget kommer til at betyde et bedre arbejds- og skoleliv på gymnasiet er naturligvis ikke givet. Men forsøget er et kærkomment eksempel på nytænkning arbejdstid inden for noget så ufleksibelt som undervisningssektoren, hvor man jo er bundet af et krav om et antal undervisningsdage, fastsat af undervisningsministeriet.

For alle andre brancher er Aalborg-gymnasiets forsøg en påmindelse om, at det ikke bare er en mulighed, men vel nærmest et krav til en moderne arbejdsplads, at ledelsen tør give sig i kast med at udfordre vanetænkning, når det gælder arbejdstid.

Man bliver nødt til at finde sin egen vej.

Hvis en offentlig uddannelsesinstitution som Aalborg Katedralskole kan, så kan andre også.