Nordjyske mener: Ja, vi er blevet fattigere, men vi er ikke fattige

Det er ikke synd for langt størstedelen af danskerne. På trods af den vildeste inflation i årtier, har en gennemsnitlig familie stadig flere penge til forbrug i år end for ti år siden.

Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke. Foto: Lars Pauli

NORDJYLLAND:Før talte man om vejret. Nu handler samtalen i stedet om prisen på smør, stigningen på elregningen og kulden inden døre som følge af, at der er skruet ned for termostaten. Og om sparetricks, selvfølgelig.

I de grå novemberdage går vi rundt i vores mørklagte, kolde huse, nogle gange midt om natten, fordi vi er stået op for at sætte en vask over på det billigste tidspunkt, og dermed måske spare to eller fire kroner.

Alting er blevet dyrere, især på grund af den tårnhøje inflation, som man herhjemme ikke har set magen til i flere årtier. Lønningerne er ikke fulgt med op, i hvert fald ikke endnu, og det betyder, at langt de fleste af os oplever, at vi rent faktisk er blevet fattigere i det forgangne år.

Det er svært at vænne sig til, og det er der sådan set ikke noget at sige til, for de seneste mange år er reallønnen bare steget, og julegaverne under træet vokset tilsvarende år for år i noget, der vel bedst kan beskrives som en over ti år lang forbrugsfest. 

Nu er festen slut, og tømmermændene melder sig, blandt andet i form af rentestigninger på store, tidligere nærmest gratis, boliglån. Fordi festen har været så lang, har vi også nærmest glemt, at det faktisk er ganske normalt, at man skal betale renter af sit huslån. 

For nogle er det åbenbart så svært at indordne sig i en strammere økonomi, at de gør sig til butikstyve - ifølge indehaverne af en tøjbutik i Thisted, som Nordjyske skrev om i denne uge, tydeligvis ikke ud af nød, men nærmere drevet af en misforstået opfattelse af, at alle har ret til lækkert modetøj, også selvom man ikke lige har fået sparet op til det.

Midt i følelsen af undergang og krise er det vigtigt at holde fast i, at nok er vi blevet fattigere, men vi er altså ikke blevet fattige. Beregninger af realløn og købekraft viser, at vi fortsat i gennemsnit har flere kroner at gøre godt med til forbrug i år end for ti år siden, hvor den danske privatøkonomi i øvrigt (også) havde det ganske udmærket. 

Med til historien hører nemlig, at beskæftigelsen fortsat er tårnhøj, og at rekordmange danskere har så sund en økonomi, at der også har været luft til at spare op til uforudsete udgifter.

Så nej, det bør ikke være en politisk prioritet at lave hjælpepakker til alle, fordi vi kollektivt ømmer os over, at vi ikke har råd til den nyeste Iphone, så junior må tage til takke med at få den næstnyeste i julegave, eller - oh skræk - beholde den gamle lidt længere. 

I stedet skal den økonomiske hjælp fra det offentlige gå målrettet til de cirka fem procent af befolkningen, der for alvor er ramt. Det er ældre, der kun har folkepensionen, førtidspensionister, familier på overførselsindkomster. De husholdninger, hvor der ikke har været luft til at lægge til side, fordi al frås allerede var skåret væk, inden inflationen ramte.  

Det er her, politikerne bør sætte ind, i stedet for at lefle for majoriteten, der groft sagt kun oplever luksusproblemer. Andet kan vi ikke være bekendt.

Så skidt med, at julegaverne bliver lidt mindre i år end sidste år. Den sande juleglæde ligger i at leve i et samfund, som prioriterer at tage sig af de allersvageste.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.