Nordjyske mener: Kommunerne skal amputere et ben. Staten nøjes med at file hælen

LEDER:Der findes to slags virkeligheder.

Den, som regeringen befinder sig i, og hvor man med smil og stor selvtilfredshed konstaterer, at dansk økonomi er bundsolid, og penge er noget, vi ikke mangler.

Og så den, som kommunerne står i.

I den virkelighed er penge det første, man mangler. Budgetterne er så skrabede, at man ikke blot skal skære overflødigt fedt fra, men nærmere amputere et ben.

Vi er vidne til hidtil usete besparelser, som rammer nærmest alt, man kan tænke sig – fra kernevelfærden til kulturen og derimellem.

Regeringen har sendt et trøstebolsje til lokalpolitikerne med en økonomisk håndsrækning på 650 millioner kroner, der afværger de allerværste spareforslag. Men så heller ikke mere end det.

De sparerunder, vi kigger ind i, er ikke set voldsommere i nyere tid.

Oveni det er kommunerne blevet pålagt at spare 700 millioner kroner på administration næste år. Med den slags krav skulle man synes, at det var rimeligt, hvis staten holdt for.

Det gør den ikke. Selvfølgelig, fristes man til at sige.

Ifølge regeringens finanslovsudspil skal der frem til 2027 årligt skæres 400 millioner kroner på den statslige administration. Det svarer til cirka 700 medarbejdere. Lyder det af meget? Muligvis.

Men reelt er der tale om peanuts.

For alene det seneste år er antallet af statsligt ansatte i styrelser og departementer steget med 2.300 medarbejdere. Over en syvårig periode er den statslige administration vokset med næsten 14.000 ansatte.

Halløj for en jobfest.

Nu vil regeringen så tilbagerulle en brøkdel af den udvikling og sætter dermed ambitionsniveauet så lavt, at man som spareramt kommunalpolitiker – og borger – må sidde forundret og provokeret tilbage.

Ambitiøst, kalder økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) spareforslaget.

Uambitiøst er den korrekte betegnelse, hr. minister.

Kampen for afbureaukratisering er vigtig og afgørende, når vi i de kommende år skal finde milliarder af kroner til at finansiere fremtidens velfærd, forsvar og den grønne omstilling.

Men i den kamp er vi også nødt til at erkende, at vi, der brokker os over bureaukrat-monstret, selv er med til at fodre det. Vi stiller større og større krav til velfærdssamfundet, klager over afgørelser i alle afarter, kræver flere rettigheder og mere lighed for loven, og med de krav følger ansatte til at honorere.

Mere kontrol og dokumentation. Et monster, som bare vokser og vokser.

Derfor kommer afbureaukratisering med en pris; nemlig at vi skal forvente mindre af det velfærdssamfund, hvis storhedstid for længst er forbi, og i stedet tage større ansvar for eget liv.

Den pris skal vi være villige til at betale.

Leder

Nordjyske mener: Stop med at sælge håndører som det pure guld

---