Nordjyske mener: Lad endelig genial genvej i Ranum danne skole

Dét prædikat kan man roligt sætte på en nærmest Georg Gearløs-agtig genvej til et lægehus, som lige nu viser sig i landsbyen Ranum i Vesthimmerland.

Det lå ellers i kortene, at Ranum skulle lide den skæbne, som i de seneste år har ramt flere lokalsamfund i Nordjylland: I marts fik 2000 patienter besked på, at de skulle finde en anden læge, da regionsklinikken i Ranum blev lukket.

Men herfra er det gået stærkt. På blot to måneder er byens netværk blevet aktiveret med pensioneret læge Peter Duedahl, borgerforeningen og Ranum Efterskole i front. Og ansøgningen om at Ranum får tildelt et såkaldt ydernummer, så Peter Duedahl igen kan fungere som læge, er nu sendt til Region  Nordjylland. 

Ranum Efterskole har været primus motor i projektet. For efterskolen er det nemlig et stort tab at stå uden et sundhedstilbud. Med over 500 unge kostelever vil der fra tid til anden være et naturligt behov for at være i kontakt med en sundhedsfaglig person. 

Forstander Olav Storm er derfor gået forrest med ideen om at drive et sundhedshus i Ranum, hvor der både skal være tilknyttet coaches og en psykolog - og på længere sigt også en sygeplejerske.

Men for at man kan have et lægehus, skal der jo være minimum én praktiserende læge. Igen blev landsbyfællesskabet afgørende, for byen kan faktisk om bare to år mønstre to læger, der begge har givet udtryk for, at de gerne vil praktisere i byen. Og med dén udsigt valgte en anden af byens borgere, den pensionerede læge Peter Duedahl, at vende tilbage til lægegerningen for en kortere bemærkning.

Nu afventer byens borgere så bare Region Nordjyllands svar. 

Indrømmet, det kræver sandsynligvis nogle regionale kolbøtter i administrationen at få regler, tilladelser og tilskud til bygning til at gå op i en højere enhed, men det MÅ simpelthen kunne lade sig gøre. Den praktiske virkelighed kræver ofte, at teorien må strækkes lidt.

Sker det, kan eksemplet fra Ranum forhåbentlig blive ét til efterlevelse. Ikke i størrelsesorden 1:1, men som en opvisning i, hvordan kreativitet og at kende og gøre brug af hinandens styrker er lokalsamfundenes stærkeste våben.