Nordjyske mener: Medvind på cykelstierne er ikke nok

Nye tal viser, at danskerne lader cyklen blive i skuret, selvom cyklisme er entydigt godt for en række af vores tids største udfordringer. At vende udviklingen vil kræve meget mere end smarte slogans.

Karen Edelmann Keinicke, chefredaktør hos Nordjyske og ivrig cyklist.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Karen Edelmann Keinicke, chefredaktør hos Nordjyske og ivrig cyklist.  Foto: Lars Pauli

LEDER:De fleste danskere over 40 husker nok komiker Jacob Haugaards gakkede vælgerløfter op til Folketingsvalget i 1994, hvor han endte med at blive valgt ind som løsgænger.

Øverst på Haugaards liste stod "medvind på cykelstierne".

Hvad der dengang virkede som varm luft og grinagtigt urealistisk, er nu, 30 år senere, gået hen og blevet virkelighed: Med elcyklen i en kvalitet og prismæssigt leje, hvor den er tilgængelig for de fleste, har danskerne fået mulighed for at sikre sig følelsen af medvind på cyklen.

Elcyklen er et ægte kinderæg for hverdagscyklismen: Den gør cyklen tilgængelig for dem, der ikke har fysikken eller formen til at køre på traditionel cykel, den udvider cyklistens rækkevidde betragteligt på grund af den øgede fart og den har fortsat positive effekter på sundhed, bilkøer og forurening.

Men medvind på cykelstierne er åbenlyst ikke nok. På trods af elcyklens udbredelse - og den er i voldsom vækst, det seneste år er omkring hver anden solgte cykel en elcykel - vælger færre og færre at tage cyklen: Danskerne cykler 20 procent mindre nu end for 10 år siden, skriver Coops medlemsblad Samvirke i et stort tema om cyklisme.

Det er dårligt nyt for alle, for cyklen som transportform har en gavnlig effekt, uanset om man sidder i sadlen eller er nødt til at tage bilen. Alle kan ikke tage cyklen på arbejde eller i skole, men alle vinder, hvis flere gjorde det.

For det første er der sundhedsperspektivet. Når man kombinerer transport med (cykel)motion har det en meget gavnlig effekt på helbredet - fordi motionen bliver en integreret del af cyklistens dag - hver dag. Cyklister belaster sundhedsvæsenet mindre, til gavn for alle danskere.

For det andet er der trængslen i trafikken - biltrafikken vel at mærke. Antallet af biler stiger, og samfundets eneste værktøj er at bygge flere og bredere veje. Penge, der kunne spares, hvis flere tog cyklen. Især cyklen som transportmiddel til og fra arbejde er særligt gavnligt, fordi det letter trafikken i myldretiden.

For det tredje er der klimaet. Vi ved jo godt, at bilproduktion og brændstof sammenlagt gør privatbilisme til en af de helt tunge poster i klimaregnskabet. Selvom en cykel også skal produceres og en elcykel lades op, når klimaaftrykket slet ikke op i samme liga.

Når cyklismen i Danmark alligevel er for nedadgående på trods af alle fordelene, kalder det på handling - at tro på, at udviklingen vender af sig selv, ville være naivt.

Det første skridt er, at vi rent faktisk investerer i cyklisme. Det er tankevækkende, at man i Samvirke kan læse, at mens cyklisme står for 15 procent af transporten herhjemme, blev der i det seneste trafikforlig kun afsat knapt to procent af pengepuljen. 

Én ting er manglende investeringer i den overordnede cykelinfrastruktur, men også lokalt i kommunerne står flotte paroler om "Cykelby" og bløde trafikanter sjældent mål med virkeligheden, når der fx skal ryddes sne eller laves nye veje.

Måske skulle man turde at tænke endnu vildere og se på samfundsøkonomien i at give alle gratis eller næsten gratis adgang til en cykel?

Det koster nemlig at prioritere cyklisterne.

Men spørgsmålet er, om vi som samfund har råd til at lade være - for de kommende (cykel)generationers skyld. 

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.