Nordjyske mener: Mette Frederiksen har gang i en magtpolitisk kraftpræstation

LEDER:Rigsretssag. Uvildig advokatundersøgelse. Magtfuldkommenhed.

Blå blok har i mere end halvandet år gjort alt og mere til for at vælte Mette Frederiksen ned af statsministertaburetten.

Da valgkampen efter flere måneders langsom optakt endelig blev skudt i gang i begyndelsen af oktober, var det tilsyneladende også de borgerlige partiers strategi for at erobre statsministerposten - en aggressiv kampagne mod statsministerens beslutninger og ledelsesstil.

Det lykkedes som bekendt ikke. I stedet fik Mette Frederiksen personligt et kanonvalg med 60.837 stemmer i Nordjyllands Storkreds, Socialdemokratiet fik to mandater mere og som kongelig undersøger har hun alle kort på hånden.

Og Mette Frederiksen vil danne en bred regering henover midten. Det sagde hun i løbet af valgkampen. Det har hun sagt som kongelig undersøger. Og onsdag blev der sat tyk streg under, at hun mener det.

Der var nok ikke nogen, der regnede med, at Enhedslisten og Alternativet skulle i regering. Så det var ikke videre overraskende, at Mette Frederiksen havde meddelt dem, at de var ude af forhandlingerne.

Men det var alligevel første signal om, at regeringsforhandlingerne nu går ind i en ny fase. Ni partier er tilbage, og nu skal de se, hvor meget de kan nærme sig hinanden. Der er ingen garanti for, at det rent faktisk ender med en bred regering bestående af i hvert fald Socialdemokratiet og et eller flere blå partier.

Men alene det, at de blå ledere Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Alex Vanopslagh og - alt efter temperament - Lars Løkke Rasmussen nu pænt står i kø foran Statsministeriet for at fortsætte samtalerne og tillidsøvelserne med Mette Frederiksen, viser, hvor stor en magtpolitisk kraftpræstation, det i grunden er, hun har gang i.

Ingen snakker om rigsretssag, advokatundersøgelse eller magtfuldkommenhed længere.

- Vi er nok nødt til at lægge de her angreb og personlige forhold til side, hvis vi skal løse de udfordringer, der er for Danmark, sagde Søren Pape Poulsen til DR på vej ud fra forhandlingerne torsdag.

Til Venstres landsmøde i den forgangne weekend leverede Jakob Ellemann-Jensen den indlysende rigtige analyse, at der lige nu ikke er noget alternativ til Mette Frederiksen. Vil man have sine mandater ud at arbejde, vil man søge indflydelse, vil man lave politik - så må man finde det hele hos Mette Frederiksen.

Blå blok - eller det der tidligere var en blok, og nu blot er en samling partier i changerende toner af blå - er kollapset. Der er intet fælles projekt. Der er ikke én leder. Der bliver ikke trukket i samme retning. De stillede med to statsministerkandidater, de fleste pegede på Ellemann-Jensen som kongelig undersøger, Inger Støjberg pegede på sig selv. Lars Løkke Rasmussen, som det ene øjeblik synes blå, det næste øjeblik lilla, pegede på Mette Frederiksen.

For bordenden sidder så Mette Frederiksen. Allerede nu er hun i gang med en kraftpræstation. Hvis hun i sidste ende lykkes med en regering over midten, der bliver arbejdsduelig, er det mere end det. Så vil det være historisk.

Danskerne skal så blot håbe på netop det: en arbejdsduelig regering - at det brede samarbejde udmønter sig i de ændringer og reformer, som samfundet så tydeligt har brug for.