Nordjyske mener: "Skatten fra helvede" ligner noget, Fanden har skabt

LEDER:Forestil dig, at du får et gigantisk skattesmæk for en gevinst, du aldrig har haft.

En gevinst, der er fiktiv og kun findes på papiret.

Et fatamorgana.

Det er virkeligheden for en række kendte iværksættere, heriblandt to nordjyske, som er blevet fanget i en skatteklemme, der næsten antager kafkaske dimensioner.

En af dem er tidligere Gomspace-direktør Niels Buus. Nordjyske har fortalt historien om, hvordan han skal betale over 20 millioner kroner i skat for penge, som han aldrig har tjent.

Centralt i Niels Buus’ skattesmæk står den såkaldte lagerskat, som iværksættermiljøet har døbt ”skatten fra helvede.” Den betyder, at man i visse tilfælde kan blive beskattet af aktiegevinster, selvom man ikke har solgt sine aktier - og selvom aktierne er faldet voldsomt i værdi igen.

Niels Buus’ aktier i Gomspace er i dag 1,6 millioner kroner værd. Skattefar kræver 22 millioner kroner fra ham. Snart 24 millioner kroner med renter. Værsgo at betale.

I samme skattefælde sad den nordjyske serieiværksætter Jakob Neua Nørgaard, som blandt andet står bag it-virksomheden Penneo. Da Penneo i sin tid blev børsnoteret, steg aktiekursen kortvarigt kraftigt, og bang, så kvitterede Skat med en regning på otte millioner kroner.

Selvom Jakob Neua Nørgaard stadig ejede sine aktier.

Betalte han ikke regningen, blev den sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, og således måtte nordjyden sælge ud af sine aktier for at undgå en potentiel konkursbegæring.

Det er åbenbart samfundets tak for at skabe en succesrig virksomhed og sende den på børsen.

At forsøge at forstå rimeligheden i, at almindelige mennesker afkræves skat af penge, de aldrig har tjent, er en umulighed. Det er, som at skulle betale for en vare, du aldrig har købt; ulogisk og uretfærdigt.

Reglerne om lagerskat blev i sin tid indført for at skaffe indtægter fra blandt andet de store pensionskasser, men når helt almindelige iværksættere pludselig mødes med eksorbitante skattekrav, som ikke har hold i virkeligheden, må det stå tydeligt for enhver, at reglerne rammer skævt.

Og derfor bør laves om hurtigst muligt.

Nu skal man altid passe på med særregler for bestemte grupper i et skattesystem, som i forvejen er alt for komplekst. Men her er tale om en usædvanlig situation. Hele vores skattesystem - og tilliden dertil - hviler i høj grad på, at reglerne giver mening og i et tilstrækkeligt omfang er rimelige.

Det er ikke tilfældet her.