Nordjyske mener: Trættende - men fuldstændig nødvendigt at være på vagt

Her er du nødt til at udvise skepsis. For sandsynligheden for, at det slet ikke er en, du kender, der skriver til dig, men en, der enten har hacket personens profil eller blot udgiver sig for at være vedkommende, er stor. 

Vi skal konstant være på vagt, når vi færdes på de digitale platforme. Men for tiden virker det, som om tendensen er stigende. Og hvad værre er, så virker svindelnumrene meget mere overbevisende, og derfor kan selv de mest garvede digitale brugere falde i fælden. 

Metoderne er mange. Svindelnumrene kan opstå, når man skal købe eller sælge brugte varer på Facebook Marketplace eller på Den Blå Avis. Du kan modtage mails fra Elgiganten eller Rigspolitiet, som viser sig at være falske. Eller du kan være jobsøgende og falde over et jobopslag, som i virkelighed har til hensigt at snyde dig. 

Hensigten er ofte at lokke penge eller personlige oplysninger ud af dig, som enten kan bruges til afpresning eller yderligere svindel. 

Det er trist, når nu de digitale medier vel egentligt har til formål at bringe os tættere sammen. I stedet må man udvise skepsis overfor mange af de informationer, man møder, og det er trættende. 

Nordjyske har for nyligt beskrevet et af de mange svindelnumre. 

Svindlere

Thomas eftersøgte 14-årige Emma på Facebook - men hun eksisterer slet ikke

18-årige Thomas Østergaard havde i flere grupper delt en efterlysning af en 14-årige pige, som var forsvundet. Problemet var bare, at hans profil var blevet hacket, og efterlysningen var falsk. 

"Søg efter hende uophørligt", lød opfordringen i opslaget. Her kunne man via et link klikke sig videre til en hjemmeside med et billede af pigen, som skulle være forsvundet. I linket forsøgte svindlerne bag at få de, der klikkede sig videre, til at afgive deres Facebook-oplysninger. 

Thomas Østergaards oplevelse er langt fra enestående, og tricket med de falske efterlysninger er blevet brugt flere gange hen over sommeren. 

Thomas Østergaard fik selv fjernet de falske opslag og opdagede, at en havde logget sig på hans Facebookprofil fra Mexico. Nu opfordrer han andre til at sikre deres Facebook-konto så meget som muligt. 

Og at vi selv formår at beskytte os mod den slags svindel, er et af de bedste værn, vi har lige nu. 

For politiet kan ikke følge med. 

I februar kunne TV2 fortælle på baggrund af tal fra Rigspolitiet, at politiet sidste år henlagde 42.811 sager om økonomisk kriminalitet. Det er 63 procent flere end året før og omkring tre gange så mange som i 2020.

Det skyldes blandt andet en kraftig stigning i it-relateret økonomisk kriminalitet. 

Da TV 2 tilbage i februar konfronterede justitsminister Peter Hummelgaard med stigningen lød svaret: 

- Der er behov for, at vi alle sammen tænker os rigtig, rigtig godt om. Når man får en mail fra en prins i udlandet, der vil donere penge, hvis bare man sender kortnummeret, så skal vi lade være.

Problemet er bare, at svindlen ikke altid er så åbenlys, som Peter Hummelgaard skitserer. Svindelnumrene er meget mere udspekulerede og gennemtænkte end for 10 år siden. Så selvom vi selvfølgelig selv har et ansvar for at være kritiske overfor den information, vi møder, så har vi også krav på, at myndighederne har de nødvendige ressourcer og værktøjer, der skal til for at hjælpe ofre for digital svindel.