Nordjyske mener: Vi havde jo råd til el-regningen

I efteråret var der nærmest ingen grænse for hvor sort det så ud. 

Den folkelige prognose - baseret på kommentarsporene på Facebook og andre sociale medier - forudså en iskold vinter, hvor tusindvis ville få en frysende jul, fordi de ikke havde råd til træpiller, gas og fjernvarme. På det tidspunkt tegnede det endda også til en mørk jul - spørgsmålet var nemlig om der overhovedet ville være råd til elektriske julelys. 

Men så galt gik det heldigvis ikke.  

Der er lys i julelygterne, træpiller er ikke en mangelvare, og markedet er ikke længere så desperat, at en fusker kan få held med at lokke folk til på rent håb om lavere priser.  

I himmerlandske Støvring kom der en tidlig julegave, da det lokale varmeværk kunne meddele, at varmeprisen efter nytår falder med 46 procent. Optankningen af bilen er blevet markant billigere. 

I forhold til de skræmmende udsigter så gik det faktisk ganske godt.

For et meget, meget stort flertal af danskerne havde råd til regningen. 

Den nu tidligere regerings stort anlagte hjælpepakke, hvor vi kunne låne af staten og dermed udskyde betalingen, blev på en måde både en succes og en fiasko. 

En fiasko, fordi der reelt ikke var brug for den. Da aftalen om indefrysningsordning af energiregninger blev fremlagt regnede politikerne med, at danskerne ville tage energilån for omtrent 45 milliarder kroner, men det har vist sig at være en regnefejl af de store. 

For i dag - syv uger efter, at ordningen blev åbnet - er der lånt lidt over 85 millioner kroner.

Hos Norlys - der leverer el til 220.000 nordjyske hustande og virksomheder - er det bare en procent, der har takket ja til indefrysningsordningen. De 99 procent har betalt regningen. 

Det kan godt kaldes en succes, fordi udviklingen understreger to ting: 

Først viser det, at både Folketinget, EU og markedet fungerer bedre end deres noget tvivlsomme ry. Politikerne forsøgte deres bedste, EU fik trods alt landet en aftale om et maksimum på gaspriserne, og markedet fungerede.

Sekundært er det et bevis på, at Danmark og danskerne er rige. Ikke sådan, at vi alle svømmer i penge, og at stigningen på energipriserne ikke kan mærkes. Det kan de, og for nogen ekstremt hårdt. Også her rammer prisstigninger de, der tjener mindst, allerhårdest.  

Men for mange har det åbenlyst ikke været hårdere end at det kunne løses ved anden prioritering. Krisen er ikke ovre - rentestigningen fortsætter, inflationen muligvis også og energipriserne vil fortsat være højere end før - men tydeligt står det, at dansk økonomi er yderst stærk.