Nordjyske mener: Vi ligger nummer et – og det er også en god nyhed for dig

I april var Nordjyske det største nyhedsmedie i Nordjylland.

Vi havde flere brugere – altså, læsere – end TV2, DR, B.T., Ekstra Bladet og alle øvrige medier i Danmark.

Det er ikke for at prale. OK, måske nok en smule. Men det er først og fremmest for at påpege et vigtigt skifte i medieforbruget – ikke kun i Nordjylland, ikke kun i Danmark, men i hele den vestlige verden.

Vi synes at være ved enden af en æra, der har været domineret af en destruktiv og uetisk jagt på klik og virale klip, og er nu på vej ind i en ny, der er kendetegnet ved opretholdelse af traditionelle, journalistiske dyder og loyalitet mellem et medie og dets læsere.

Som altid er tendensen på nuværende tidspunkt mest synlig i USA, men det er umuligt at overse tegnene i Europa og herhjemme.

Lad os begynde i USA. Indtil for bare få år siden var medierne Gawker og Buzzfeed udråbt til at være fremtiden for nyhedsformidlingen. De satsede især på video og bragede frem med virale hits og sidevisninger i milliardklassen på sladderhistorier, og annonceindtægterne strømmede ind.

Imens sad redaktørerne på ”de gamle medier” og græd over tabet af læsere og annoncører. Mange af dem forsøgte desperat at holde fast på markedet med gratisaviser, der flød over alt i byerne, men mediehusene brændte vanvittige summer af til ingen nytte. Alene i Danmark er det vurderet, at gratisaviskrigen kostede seks milliarder kroner. Penge, som kunne have været investeret i en digital omstilling af forretningen.

De nye spillere grinte af de gamle. Men nu er Gawker forsvundet ind i andre selskaber. Buzzfeed er lukket. I den forgangne uge kom det frem, at også medieselskabet Vice er tæt på konkurs. Vice var ellers anset som en fremtidssikret kanal for de unge med især seriøse dokumentarprogrammer. Men også her hvilede økonomien primært på video og viralitet, og modellen er nu stødt på grund. De målgrupper, der ønsker den form for underholdning, er i stedet forsvundet ud på TikTok.

Herhjemme har de senere års konger af klik – Ekstra Bladet og B.T. – begge lanceret nye satsninger, der skal få danskerne til at betale for at få adgang. Enten med penge eller data. De skæver til deres søsterorganer i Norge og Sverige, der klarer sig strålende med betalingsabonnementer. Med andre ord: Også de danske tabloidmedier opdager, at jagten på sidevisninger er en dødsspiral for både det journalistiske indhold og annoncepriserne. I det spil er der ingen vindere.

I stedet melder flere danske mediehuse om en stigning i antallet af digitale abonnenter. Ikke nok til at opveje antallet af kunder, der enten opsiger deres printabonnement – eller af naturlige årsager desværre ikke længere kan læse med. Men dog nok til, at der spores en optimisme i forhold til publicismens overlevelse i en stadig mere digital forretningsmodel.

Hvilket bringer os tilbage til Nordjyskes placering som nordjydernes foretrukne nyhedsmedie. Førstepladsen er ikke kommet tilfældigt. Vi har data tilgængeligt, der dokumenterer, at brugerne læser os, så længe vi er omhyggelige med at levere aktuelle nyheder fra deres nærområder og giver dem perspektiv og viden om det vigtigste, der sker.

Efterspørgslen er ikke på den hurtige underholdning eller det virale klip. Det er på dagens opdateringer, indsigt i nordjysk erhvervsliv og grundig og undersøgende journalistik. Som når vi over flere måneder afdækker rod i Aalborg-borgmesterens forvaltning. Arbejdsmiljøproblemer i Musikkens Hus. Skandaløse forhold i ældreplejen. Kritisable sikkerhedsforhold, der kostede en 19-årig kvinde livet i en brand i Thisted. Overgrebene på Gravenshoved Kostskole. Og helt aktuelt balladen på FGU Himmerland og kortlægningen af økonomien i AaB.

En ny undersøgelse fra Danske Medier viser, at efter en årrække med lav betalingsvilje blandt danskerne er især de helt unge i stigende grad med på at betale for engageret, men grundig, og kritisk, men etisk redelig journalistik. De vil væk fra det useriøse og det farlige i form af fake news, og det er glædeligt.

Det nødvendige loyalitetsbånd mellem medier og brugere har meldt sin genkomst, og tendensen er ikke kun lokal, men global.