Nordjyske mener: Vores karneval kan noget helt særligt

LEDER:Det har ikke særligt meget med hverken samba at gøre eller med flotte udklædninger for den sags skyld. Måske ville folkeslag med stolte og langvarige traditioner inden for genren slet ikke kunne se, hvad vi havde gang i, hvis de kom forbi den yderste ende af et af de tre optog til Aalborg Karneval, som til slut samler sig i Kildeparken til fest og hygge.

Karneval i Aalborg på nordjysk manér er helt sin egen fest. Adgangsbilletten til den såkaldte stjerneparade er en paryk fra Billig Billy og en ramme breezere i en udrangeret barnevogn, så tæller du med som deltager i "Nordeuropas største karneval". 

Set fra oven og på afstand er det imponerende, når menneskemængden bevæger sig gennem midtbyen. Men kønt er det ikke tæt på, når sømænd og prinsesser går ombord i de våde varer og hinanden. I hvert fald ikke, når man ser på.

Det er nemt at se sig sur på arrangementet, især hvis man er over 25, og hvert år er der hyggebrok og panderynker. Er det ikke bare en drukfest for højtråbende unge, som spærrer for al almindelig færdsel i Nordjyllands hovedstad en hel dag, tisser i portene og sørger for overbelastning på skadestuen?

Alle tre dele er korrekt. Men har man én gang sluttet sig til optoget, ved man, at det også er så meget mere. For mens de platte kommentarer i optoget blander sig med falsk fællessang og ubehjælpsomme "dansetrin" i den masende slange af mennesker, sker der tit og ofte noget magisk: Man snakker sammen. Ved højlys formiddag og helt uden at kende hinanden i forvejen, indleder man samtaler på kryds og tværs.

Der er sjældent de dybe indsigter i samtalerne, man hilser, fyrer en sjov kommentar af eller giver et godt tissetip videre. Men alle anerkender hinandens tilstedeværelse i stedet for at kigge ned i jorden eller sætte sit blik på horisontlinjen, som man normalt er tilbøjelig til, når man møder fremmede folk på gaden.

Når op mod 100.000 mennesker, primært unge, gnubber sig op af hinanden under indtagelse af massive mængder alkohol, går det også galt en gang imellem. Også grueligt galt fra tid til anden, desværre. Men spørgsmålet er, om det ikke ville gå mere galt så mange andre dage, hvis vi ikke bare én dag om året bekræfter hinanden i, at vi faktisk godt kan lide at være sammen til en stor fælles fest. Dén vished sætter sig positivt.

Med fare for at det netop i år kører helt af sporet, bliver jeg hvert år overrasket over, hvor få alvorlige lovovertrædelser, der finder sted. Faktisk sker det tit, at vildtfremmede hjælper hinanden, hvis én har mistet sin mobiltelefon eller har fået fødderne skåret op af glasskår. 

Blandt det meget, Nordjylland kan, er Aalborg Karneval. Lad os støtte op om festen og nyde, at andre er glade, og så deles om byen alle de øvrige 364 dage om året. 

Hvis den er svær at sluge, kender jeg den perfekte kur mod sure karnevalsopstød: Gå med i paraden, bare en enkelt gang. Det virker som en gratis vaccine mod surhed og beskytter mange år frem.