Nye sygeplejersker, pædagoger og lærere kommer ikke af sig selv

Velfærdsuddannelserne mangler studerende, og det kommer til at svie til os alle, hvis politikerne og de offentlige arbejdsgivere ikke får sikret arbejdsforhold, der giver disse faggrupper tilfredshed på jobbet og dermed mening i den del af tilværelsen

Sygeplejeuddannelsen er blandt de velfærdsuddannelser, der har svært ved at trække nok studerende. Og det truer generelt vigtige områder inden for vores velfærdssamfund. Det handler om at få sikret ordentlige arbejdsforhold inden for disse fag, mener redaktionschef Jens Peter Svarrer, Nordjyske. <i>Linda Kastrup/Ritzau Scanpix</i>

Sygeplejeuddannelsen er blandt de velfærdsuddannelser, der har svært ved at trække nok studerende. Og det truer generelt vigtige områder inden for vores velfærdssamfund. Det handler om at få sikret ordentlige arbejdsforhold inden for disse fag, mener redaktionschef Jens Peter Svarrer, Nordjyske. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

LEDER:Natten til torsdag blev sløret løftet for årets optag til de videregående uddannelser.

For mange unge var det en lettelse af få bekræftet, at fremtidens drøm gik i opfyldelse. Andre må på den igen - eller nøjes med gevinsten fra en af de lidt lavere prioritetshylder.

Desværre rummer det samlede resultat for studieoptaget nogle alvorlige problemstillinger, som du og jeg uden tvivl vil få at føle på den hårde måde, hvis der ikke findes bæredygtige løsninger: Optaget på de tunge velfærdsuddannelser - sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer og socialrådgiver - er for nedadgående.

Udviklingen er alvorlig, fordi der i forvejen mangler hænder inden for disse fag.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad det vil betyde for kvaliteten af behandlingen i sundhedsvæsenet, hvis sygeplejerskernes hænder forsvinder yderligere ud af ligningen. 

Og ryger den faglige kvalitet ud af pasningen, dannelsen og uddannelsen af vores børn og unge, styrker det næppe vores kultur og erhvervslivs evne til at konkurrere og tjene penge - til vores fælles bedste.

Og de svageste grupper - både voksne og børn - er netop afhængige af kompetente rådgivere til at håndtere livet og holde tilværelsen på rimelig ret køl.

Snuptagsløfter for at løse situationen holder ikke. Regeringens plan om at skaffe 1000 nye sygeplejersker har allerede lidt skibbrud.

Og at tildele de unge en del af skylden for miseren er ikke rimelig: Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersens udtalelse om, at de unge vælger "fine akademiske" uddannelser på bekostning af de mere faglige er under bæltestedet. For ethvert ungt menneske skal og er i sin gode ret til at gå den studie- og erhvervsvej, han eller hun vil. Ministeren har i øvrigt selv en BA i statskundskab.

Nej. Kære politikere på Christiansborg og arbejdsgivere, der er kun én vej at gå for at sikre fødekæden til de vigtige velfærdsfag: Sikre ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne.

De tilbagevendende historier om underbemanding, besparelser og manglende tid til at passe sit arbejde ordentligt og gøre tingene færdige, lokker ikke tilstrækkeligt. Specielt ikke i en tid, hvor de unge efterspørger mening i tilværelsen og dermed også arbejdslivet.

Det har sin pris at rette op på forholdene - her er det offentlige arbejdsmarked ikke anderledes end det private. 

Men det er op til jer, politikere på tværs på Christiansborg, at skrue en langtidsholdbar plan sammen. Og så må I forklare os, vælgere og skatteborgere, hvorfor prisen skal betales - og at det garanteret vil være langt dyrere og meget mere ubekvemt og skadeligt for vores samfund ikke at få sikret fødekæden til de nævnte fag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.